Page 178 - FuresøHistorien, bind 1
P. 178

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 19 SESS: 40 OUTPUT: Tue Oct 8 13:51:27 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_03









































                        Figur 13. Kirkesøen med Knardrupgård (rød pil) mellem træerne i baggrunden. I tidlig middelalder lå her en af Hvi-
                        dernes befæstede hovedgårde på en 15 ha stor holm. I tiden efter mordet på Erik Klipping blev den inddraget af
                        kongemagten og i 1326 skænket til Hvideslægtens Sorø Kloster, som her oprettede Knardrup Kloster. Klosteret og
                        nutidens gård har ødelagt de fleste spor af Hvidernes anlæg. Der blev antageligt i 1800-tallet fundet spor af en
                        mindre romansk kirke, men udgravningen er utilstrækkeligt dokumenteret. En tidlig liste i Roskildebispens Jordebog
                        omtaler Knardrup Sogn, som i givet fald er nedlagt ved klosterstiftelsen. Til selve Knardrup hørte hele Søsum By,
                        mens hovedparten af gårdene i Ganløse hørte under Slangerup Kloster. Foto: TRB.



                        og Bo Falk som eksempler på, hvordan konger-  en Valdemar i al sin magt gennemtvang kro-
                        nes nære støtter endte som storgodsejere i de  ningogsalvingafsønnenKnudsommedkonge
                        urolige tider – hvad enten det skyldtes konge-  af Guds nåde. Herved søgte han at hindre en
                        lige gaver, fordelagtige opkøb eller slet og ret  gentagelse af borgerkrigenes kaos. Støttet af
                        misbrug af stillingen. Om slig adfærd har vi  Hviderne gik han derefter i gang med at rydde
                        klare indicier på hen mod slutningen af mid-  de danske farvande for de hedenske vendere
                        delaldereniKirkeVærløse,menkildernetilvin-  fra den sydøstlige Østersø. De havde i borger-
                        dernes historie tier som regel om sådanne om-  krigenes skygge iværksat en systematisk
                        stændigheder.                         plyndring af de danske kyster – ganske som
                                                              danskerne selv havde hjemsøgt deres egne
                                                              naboer i vikingetiden. Absalon fik velsignet
                        3.1.4.3 Sune Ebbesen                  Valdemars modoffensiv som korstog – så nu
                        – storgodsejeren på Knardrup          blev det i stedet danskerne, der helt »legalt«

                        Valdemar den Store gik sejrende ud af borger-  kunne hente slaver, bytte og skatter hjem, som
                        krigene – trofast sekunderet af sine fostbrødre  i gode gamle dage. Valdemarstiden blev på
                        fra Fjenneslev,Absalon og Esbern Snare.Absa-  godt og ondt en storhedstid for Danmark. Den
                        lon endte derfor som ærkebisp og har været  udvikling i befolkning, økonomi og kultur, som
                        medarkitekt bag det kup i Ringsted Kirke, hvor  generelt prægede Nordeuropa i de århundre-

                        178
   173   174   175   176   177   178   179   180   181   182   183