Page 19 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse

Til sidst lignede vi bumser allesammen til løsarbejdere fik udbetalt et boligtilskud. På
hverdag, men der kom ofte venner eller den måde kom de mere på lige fod med os
familie til os dengang. De frydede sig ved andre.
at opholde sig en hel dag eller aften i en I 1940 indtraf der på Furesøen en større
opvarmet lejlighed. drukneulykke, hvor 7 unge mennesker mi-
Der er nogle ting, jeg særlig husker fra stede livet. Jeg kendte dem alle, fordi de
min tid i skoven dengang i 1940-41. som regel lå i lejr på min skovpart. Det var
Tyskerne lod os beholde vores beskedne en sorgens dag, men selvfølgelig mest for
hær de første 3 år, men de flyvere, der var de pårørende.
rygraden i vores lille luftstyrke, blev fyret
på gråt papir. Tyskerne skulle ikke nyde
noget af, at de pludselig stak til England Fimbulvintre.
eller Sverige.
De danske flyvere bestod af oversergen- Min værste tid oplevede jeg i skoven i de
ter og sergenter. I 1940 fik vi 8 af dem på tre iskolde krigsvintre 1940-41-42. De
arbejde i Nørreskov. Hvem ved noget om blev så forbandede, at vi, der arbejdede i
det i dag? Ingen. skoven, var revnende ligeglade med ty-
De første gengas-biler viste sig, og der skernes tilstedeværelse, bare vi selv overle-
blev travlt med at save og hugge genera- vede.
torbrænde i landets skove. I de tre vintre lå der gennemsnitlig 60-
Sommerdage - 6 år i træk, stod jeg og 80 cm sne overalt. Frosten bed i månedsvis
lavede bøgetræ om til små byggeklodser til mellem 20-30 minusgrader, og kuldere-
dette formål. korden kom den 26.1.1942, og var på -31,5
Der var mange arbejdere i skovene lige grad.
pludseligt. ogle skovede brænde og kæv- Dyr og fugle led selvfølgelig ubeskrive-
ler, andre slog stød op. Stødbrænde og ligt, og mange bukkede under.
kvasbunker var de eneste former for Vi prøvede, så godt vi kunne, at råde
brændsel, der ikke blev rationeret, og ben- bod herpå. Nogle bønder i Værløse og Fa-
zin var ikke til at få før et år efter krigens rum var så uheldige, at nogle af deres kar-
ophør. toffelkuler bundfrøs i den hårde kulde.
De fagforeninger der havde med priser Skoven købte kartoflerne og nogle frosne
og bestemmelser at gøre dengang, må man kålrabi, og vi fik dem bragt hjem. I de tre
tage hatten af for. vintre blev det en fast regel, at min kollega
Jeg kan huske, at de folk, vi kaldte for og jeg stoppede vores arbejde i skoven kl.
løsarbejdere, ofte beklagede sig til os skov- 15.30. Så gik vi hjem og fik en kop erstat-
løbere over, at vi havde meget bedre ar- ningskaffe. Dernæst ud i vaskehuset, hvor
bejdsbetingelser, end de havde. Det var der var cementgulv. Så knuste vi med en
også rigtigt. "jomfru"(en huggeblok, hvor der var søm-
Vi havde samme timeløn som dem, men met en tværpind på til at løfte med), de
skulle ikke betale husleje eller varme. End- stenfrosne kartofler og kålrabi. De sidst-
videre fik vi en beskeden fast løn om året nævnte måtte altid hugge s i mindre styk-
og betaling for udlevering af effekter, og ker først med en gammel økse.
når vi blev i statsskoven i mange år også Så blev sækkene, vi bar foderet i, fyldt
pension. halvt op, og vi begyndte vores besværlige
Her fik fagforeningen sammen med vandringer rundt til foderpladserne, hvor
skovvæsenet lavet en ordning, så mange der stod nogle krybber, for at maden ikke

17