Page 17 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse

skealdre til at handle med de før omtalte
grønne kranse og skovhindbær. Derfor sy-
nes jeg, de skal omtales, da de jo havde et
vist forhold til vor skovhistorie.

Dyreliv.

Værløse kommune har udviklet sig enormt
siden. Nu er her mange tusinde mennesker
bosat, og mange af dem er sikkert inter- Hejrebakken 1906.
esseret i at høre lidt om vores dyreliv. Endnu står der en af de store bøge tilbage på
Hejrebakken. hvor der godt kunne have været en
Fugle fra skov og mark for 65 år siden.
hejrerede i. Min monnor, Sofie jørgellSe7l Bråderne,
Mennesker, der jo også hører under dy- fortalte mig ofte om den store hejrekoloni. der
reracen, kommer også på tale. fandtes her i det forrige århundrede. Hun fortalte, at
Som 11-12 årig kom j eg til at vogte køer træer, grene og skovbund var hvide af fuglenes
for min mormors broder. Han var dengang ekstremenier. Et værre svineri, og der stank gyseligt
af rådden fisk. Et sted folk skyndte sig forbi.
skovløber i Højelundshus i Kulhus. Han
hed iels Andersen. Højelundshus var et
2-familiers hus på det tidspunkt, og den
anden skovløber hed Peter Andersen. De væk.
to var makkere i skoven til daglig.Jeg tror I løbet af et øjeblik landede ofte 10-12
ikke,de tjente store penge ved skovarbejde storke omkring os. Fuglene vidste god be-
dengang, men de havde begge skovrestau- sked med, at når det grønne blev væltet,
rant, hvor de solgte kaffe, øl og vand til var der mange lækkerbidskner at finde
skovgæster. Derfor havde de hver et par som frøer, snoge, mus og lignende. At der
køer, grise, høns og havebrug.Jeg tror ikke, ofte var et par helt sorte storke imellem,
at de sad og hakkede i det.Jeg vogtede altså fandt vi ikke noget mærkeligt i dengang,
køer sammen med naboens 3 sønner, og hvor så end de sorte storke boede. Nu fin-
senere i livet blev vi alle tre kolleger og des der ingen sorte storke på vor egn mere.
skovløbere, og vi lærte Hareskoven og Forår og efterår, når der blev pløjet, har-
dens dyre- og fugleliv at kende fra grun- vet ogjorden sået til, var det helt alminde-
den. ligt at se ravneflokke på halvtreds eller
I 1923-24 arbejdede jeg på Kollekolle. flere på markerne. De findes her ikke mere.
Jeg fulgte heste på lige fod med elever og Det var ganske almindeligt at se glenterne
husmænd, en sag jeg var vældig stolt af. med deres morsomme, tvedelte haler flyve
Kollekolle var en meget stor gård den- over markerne fra skov til skov. Den tid er
gang med en masse af de berømte røde også forbi. Vi havde vandrefalken her. I
køer, tyre og ungkreaturer. Det skete un- vore søer var rørdrum og hejrer alminde-
dertiden, at alle dyrene var på stald som- lig.
merdage. Så skulle der høstes masser af
grøntfoder, som skulle køres hjem til dy- Løsarbejdere.
rene. Det var som regel kløver, græs eller
grøn havre. Det blev mejet med slåmaski- Jeg var lige ved at glemme tiden fra 1914
ner, og når disse maskiner en stille morgen til et stykke ind i 1920-erne. Krigen havde
begyndte at klapre, kunne det høres langt raset i 4 år. Overalt i Danmark manglede

15