Page 14 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse

strækkeligt i de skove, de havde besøgt, Igennem tiden der svandt, havde vore
begyndte vandringen tilbage igen ad den skove andre formål end at tage sig godt ud
samme rute "hjemad" mødende andre og være tumleplads for skovgæster, råvildt
artsfæller for udgående. Og sådan var det og andre dyr.
nok gået i årtusinder.
I mine drengeår var der en kammerad- Skovarbej dere.
vokat og højesteretssagfører Vagn Ågesen,
der byggede en enorm stor villa ved Farum Værløse havdejo helt op til 1930 været en
sø, men under Værløse kommune. Efter at bondekommune med landbrugere, men
undertegnede var blevet fast ansat som også mange arbejdere.
skovløber i Skovhus Nørreskov, under Fi- Skoven havde igennem tiden været en
skebækhus skovpart, ejedes omtalte villa af ret stor arbejdsplads, og mange af de
en ung mand, der kaldte sig godsejer Pahl. nævnte arbejdere og familieforsørgere var
Han var komplet skydegal, og sammen i vinterhalvåret beskæftiget med skovar-
med et par venner lå de i villaens vinduer bejde.
med fine jagtrifler med kikkertsigte og For 60 år siden kendte jeg mange ældre
nedskød dyrene, når de i et par hundrede mænd her i Værløse og omegn, der den-
meters afstand passerede. De nedskød un- gang var 60-70 år gamle, og det vil sige,
dertiden mange dyr på en enkelt dag, og at vi var tilbage i eller omkring 1865-7O.
selvom Pahl havde jagtretten, blev det dog Disse gamle havde i mange tilfælde arbej-
tilsidst København skovdistrikt for meget det i skovene dengang, og de fortalte ofte
af det gode, og de gav ham en eller anden om det. Dengang var det almindeligt, at de
advarsel, somjeg ikke ved, hvad gik ud på, stod op kl. 03.30 om morgenen. Så fik de
men skyderiet hørte delvist op. Nogen tid lidt morgenmad. Madtejnerne var pakket
efter solgte Pahl villaen, og så var vi hel- aftenen i forvejen. Brændevinsdunken var
digvis fri for den skidtvigtige fyr. fyldt op til dagens slid. Så mødtes makker-
Mange borgere i det gamle Værløse - parret og traskede ofte i et tykt lag sne ud
og jeg var selv en af dem - elskede den- til deres arbejdsplads i skoven, hvor de
gang at gå ud og se de mange dyr passere hængte deres medbragte lygte op på en
det åbne stykke dernede ved Farum sø, stage, og så begyndte de på det, de kaldte
hvadenten det var en vinterdag med sne på "morgenskær". D.v.s.,at de aftenen i forve-
markerne eller en forårs- eller efterårsdag. jen havde fældet et træ eller to, og havde
Det var et dejligt syn. målt dem ud med et rivmål, så de let kunne
Men krybskytter lagde også mærke til se, hvor de skulle save i morgenens mørke .
dyrenes færden dengang. Af og til måtte vi .Når det blev lyst ved 8-9 tiden en vin-
på krybskyttejagt. Vi fangede ikke nogen i termorgen, havde disse mennesker alle-
min tid, men vi holdt skarpt øje med dem, rede arbejdet 4-5 timer. Hen på eftermid-
hvilket nok har gjort sin virkning. dagen lavede de til til næste morgen og
De store dyrevandringer hørte op i ydermere et træ, eller flere, som de kunne
Værløse kommune. Pludselig åd de store arbejde med saven på til kl. 18-19. Det var
indhegnede motorveje sig igennem vore en lang arbejdsdag, og brændevinsdunken
skove og spærrede med andre indhegnin- var nok tom sidst på arbejdsdagen.
ger for denne årtusindgamle foreteelse. I I sandhedens interesse skal det nævnes,
vore dage er der ikke meget råvildt tilbage. at det langt fra var alle skovarbejdere, der
Endvidere er det nok ikke sidste gang, at drak, men mange gjorde, og det gavnede
nye veje inddeler vore skove i kolonihaver. nok hverken økonomi, arbejde eller hel-

12