Page 16 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse

kransene var dejlig.
Senere på sommeren i juli havde bør-
nene sommerferie, og da var det alminde-
ligt, at mange mødre med børnene gik me-
get tidligt til skovs og plukkede hindbær.
Det var et arbejde, børn ikke var glade for.
Myggene stak de arme unger - en ting jeg
selv husker særdeles godt. De mange,
mange år dette arbejde stod på, gik der
mange hundrede tons skovhindbær til Kø-
benhavns grønttov.
8/JKKAA 00 B/JKMRI(RAN5
Andre mennesker havde mod betaling
tilladelse til at plukke bregner og grønne
grene i skoven til kransebinding ved be-
gravelser, og de omtalte leverede til Kø-
Grønnne kranse. benhavns grøntforretninger. Skoven var
Om foråret, når skoven blev grøn, gik kvin- på mange måder en stor arbejdsplads.
der og børn tidligt til skovs for at plukke Maren Las Pes, som vi altid sagde den-
bukkar. Når kurvene var fulde, gik det gang, boede med sine pårørende midt i
hjemad igen. Nogle af børnene skulle i den gamle bondeby Lille Værløse. Maren
skole, og mødrene gik i gang med at binde og nogle af sønnerne havde altid inter-
grønne kranse af høsten. esseret sig for handel.
Kransene skulle helst være grønne og De havde i mange år fragtet og handlet
friske til næste morgen. Undertiden kom med frugt, blomster m.m., som de havde i
naboen med sin høst, og så bandt de sam- kommission til Københavns Grønttorv. Da
men og fik lejlighed til at udveksle den Maren stoppede, fortsatte sønnen Ejnar
sidste nye sladder. Kaffekanden kom på Petersen. De to kom nok i et par menne-
bordet. Jeg mindes meget tydeligt, at de
altid drak kaffen af underkoppen, og de var
mestre i at balancere underkoppen med 3
fingre.
Om eftermiddagen skulle vi børn op til
Maren Lars Peters og aflevere kransene.
Her blev de talt og overstænket med koldt
vand. Tidligt næste morgen blev de så kørt
ind på Grønttorvet, hvor de blev solgt i
store mængder til københavnerne, der
hængte dem op på væggene i restauratio-
ner, kroer og private hjem, hospitaler og
andre steder, hvor man kunne glæde syge
mennesker.
Dels brugte man dem, når de begyndte
at visne, til at lægge i skuffer og skabe; man
troede dengang, at de kunne holde møl på
afstand. Men mest var det nok et symbol
på, at foråret var kommet. Og duften fra

14