Page 20 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse

skulle forsvinde helt i den megen sne. tynde ben igennem, og sad fast sorn i en
Vi havde tre steder at fodre hver. Et af skruestik, og rævene tog dem om natten.
mine var helt nede ved Furesø i en tæt En tragedie som kun de stærkeste overle-
granlund. Selvom der næsten hver nat vede.
faldt sne, lærte vi hurtigt nøjagtigt at følge
de spor, vi havde trådt i sneen hele tiden, Frederiks borgvej .
så blev der dog en nogenlunde fast "sne-
hulvej" at færdes i. I 1943 lavede amtet den gamle Frederiks-
Jeg mindes ofte den tid. Vi havde en lille borgvej fra Kollekolle til Fiskebæk i orden.
sort gravhund, der hed Blacie, hvis hun Vejen blev planeret og rettet ud. Der blev
ikke kom med på de lange, kolde vandrin- lavet cykelsti på begge sider af vejen med
ger hver aften, blev hun dødeligt fornær- brede rabatter mellem stier og vej, hvor
met. Hun var næsten altid med og havde træer og buske fik lov til at blive. Det var
sin trøje på, der gik godt rundt om mave noget helt nyt. Og det kan egentlig først
og ryg. Så gik hun bag efter mig i det dybe bedømmes nu i vore dage, hvor der findes
snespor; når vi nåede frem til foderplad- en dejlig, hyggelig cykelsti på begge sider.
serne i aftenskumringen, stod vildtet i en Men dette store vejarbejde gaven masse
kreds i baggrunden og ventede på os. Når ekstraarbejde for skovens folk. Mange
vi var kommet få meter på tilbagevejen, træer skulle væk, og det var vores arbejde
var dyrene allerede over foderet. Det var i den tid, vejarbejdet varede.
barske tider. Jeg skriver om dette vejarbejde, fordi vi
I lange og kolde perioder med frostgra- herunder pludselig befandt os midt i en
der mellem 20-30 grader kunne et bøge- stor-tysk militærøvelse en dag.
træ frostsprænge d.v.s.,at træet slog en stor Øvelsen, der uventet startede i Fiske-
revne fra top til rod, og det skete altid med bæk, rykkede med mange tusinde soldater
et knald, som fra et gevær. På de nys be- op langs Frederiksborgvej og skovene på
skrevne aftenvandringer har jeg mange begge sider. De skød, så det kunne høres
gange hoppet 1/2 m op i vejret, når det viden om, og samtidig var modstandsfolk
skete lige ved siden af. i Caspars dam ved Furesøen ved at ind-
Efter omtalte ture var det dejligt at skyde våben. Tænk - det gik minsandten.
komme hjem i varmen og få noget at spise. Jeg kendte 2 af de modstandsfolk, der
Min kone ville altid gerne høre, hvordan var nede og skyde den dag, og fra dem fik
turen var gået. Hvor mange dyr vi havde jeg senere begivenhedernes forløb.
set osv. Vi hyggede os. Vinteren 1942 blev 1944 - Tiden var gået trods alt. Vores
endnu værre end de 2 foregående. Det var datter var blevet 7 år, og hun fik den - før
almindelig at se fugle flagre ned fra i denne artikel nævnte - 3 km lange vej til
træerne og baske lidt med vingerne i sneen skolen i Værløse. Vi var aldrig glade, før
og så dø. Sult, tørst og kulde gjorde sig hun var vel hjemme igen efter endt skole-
gældende. I marts regnede det pludselig en tid.
hel dag. Forunderligt syntes vi i skoven. Men i de fleste tilfælde fulgte min kone
Var foråret virkelig på vej? hende et stykke frem og tilbage.
Hen under aften frøs det atter 14-15
grader igen, og regnen, der var faldet, blev Folkestrejken.
til et 10 cm tykt islag oven på sneen, og det
kunne bære en voksen mand nogle dage. Fra 1940 - 45 havde vi i Nørreskov fuldt
Råvildtet derimod, stak deres lange af teltliggere på alle helligdage. Særlig

18