Page 15 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse
P. 15

bred.
             Skovens betaling  for udført  arbejde
           dengang var meget ringe. Det var skovri-
           derkontoret  og skovfogederne, der be-
           stemte priserne, og for dem gjaldt det om
           at møde frem med så lave priser og regn-
           skaber som muligt.
               år de gamle fortalte om deres tid i
           skoven, var det mærkeligt nok altid med en
           vis stolthed. De berettede om dyster, de
           havde taget med skovridere og skovfoge-  Billedet er fra Nørreskov  1941, og taget af e1l
                                                  ukendt fotograf  Det er undertegnede  til højre og
           der om prisen dengang. Da jeg blev ansat  Adolf fergensen  Farum til venstre.
           i Nørreskov i 1938 og gik i skoven pas-
           sende mit, kom fra Værløse af og til viktu-
           aliehandler  Christensen  forbi. Når det  brødet". Så traskede han videre, og de to
           skete, fik vi os sommetider en sludder, og  gamle sad og så beskæmmet efter ham.
           det drejede sig næsten altid om skovene i  Skovfogeder følte sig som konger den-
           gamle dage.                            gang, og kan på ingen måde sammenlignes
             Hans far havde været skovarbejder i  med de flinke mennesker, der har disse
           Ganløseskovene i sidste halvdel af forrige  hverv i vore dage. Viktualiehandler Chri-
           århundrede, og hans makker hed vist nok  stensen, der for mange år siden fortalte
             iels Eriksen. En dag havde alle skovar-  mig denne historie, er sammen med de
           bejderne her holdt en slags generalforsam-  øvrige nævnte i krøniken forlængst døde
           ling omkring et bål. Her vedtoges det, at  og borte, men noget i samme retning fore-
           man skulle sende en lille deputation til  gik i alle landets skove. Skovarbejderne
           skovriderkontoret og anmode om lidt løn-  havde ingen til at varetage deres inter-
           forhøjelse, så man i det mindste kunne  esser, og fagforeningen kom først til i 1909,
           tjene 1 kr. om dagen. Skovarbejderne, der  og den fik ingen større betydning for skov-
           deltog i denne generalforsamling, havde  arbejderne før langt senere.
           næsten alle store familier, der skulle for-
           sørges, og deputationen blev sendt afsted.
             Deres anmodning blev afvist, og de blev
           nærmest smidt ud af kontoret.          Sankekort.
             Dagen efter sad Christensens far og Ni-
           els Eriksen på en træstamme og spiste de-  Langt tilbage i tiden og helt frem til 2.
           res medbragte mad. Læ- og spiseskure   verdenskrigs ophør kunne kvinder i Vær-
           fandtes ikke dengang. Så kom deres skov-  løse og andre kommuner, der lå i nærhe-
           foged trækkende med sin cykel gennem   den af skoven, når visse betingelser var til
           sneen, han hed forøvrigt Poulsen.      stede, af skovvæsenet få udstedt et skov-
             Han trak lige hen til dem og uden at  kort, der en bestemt dag om ugen gav ret
           hilse eller sige velbekomme, bukkede han  til at samle brænde i skoven og transpor-
           sig ned og ragede det øverste af deres mad-  tere det hjem.
           papir tilside, så han kunne se deres mad,  De bar det altid bundet på tværs af ryg-
           og så sagde han til dem: "I skulle skamme  gen.Jeg fik aldrig opklaret, om det var en
           jer for at rende til skovrideren og tigge om  bestemmelse, eller om kvinderne dengang
           mere i løn, så længe I har sul med på  ikke havde råd til en trækvogn.

                                                                                    13
   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20