Page 10 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse

tidspunkt den skovsikring, som flere lande
endnu i dag kæmper med at få indført.
Og efter forannævnte række af tiltag gik
vort skovbrug så i 1800-tallet ind i en ha-
stig udvikling, der godt 100 år senere
skulle gøre dansk skovbrug til et af de mest
avancerede og højest producerende skov-
brug i verden. Dette muliggjordes bl.a. ved
indførelse af en egentlig skovbrugsunder-
visning, først i Kiel og senere på Landbo-
højskolen i København.
I det meste af 1800-tallet gennemlevede
Værløse-skovene også den intensive peri-
ode, hvor forstfolkene arbejdede med rene
bevoksninger (monokulturer) af hoved-
træarterne bøg, eg og gran i nøje kortlagte
og planlagte afdelinger. Samtidig hjemtog
man afstamninger (provenienser) af særlig
fin kvalitet: Rødgran fra Syd-Tyskland, eg
fra Holland, bøg fra Tjekkoslovakiet o.s.v.
Dette ses f.eks. på den yngre bøgeafde-
ling vest for Fægyden lige overfor haven til
v. Langensk afdelingspæl skovridergården Syvstjernen. Denne bø-
geskov af herkomst fra Mellemeuropa har
helt rette stammer, og er af en ganske an-
til fri anvendelse for landbruget. Allerede den god kvalitet og vækst end den hjem-
på v.Langens kort kan man se, at disse lige Harreskov-bøg.
arealer kun har været spredt og dårligt Ved indgangen til 1960'erne havde dan-
bevokset, idet v.Langen ud mod Ballerup skerne fået større indkomst, forøget fritid
og Herlev helt undlod at inddele denne del og større aktionsradius gennem bilen. Ikke
af skoven. mindst de bynære skove som Harresko-
Udskiftningerne trak de grænser op vene måtte til at åbne sig og tilgodese be-
mellem skov og åbent land, som vi har den folkningens fritids- og friluftsliv. Rekrea-
dag i dag i form af retlinede og skarpt tion og rekreativ planlægning blev mo-
trukne skovbryn. derne. Harreskovene og Nørreskoven blev
Disse nye grænser i form af stengærder, på grund af deres beliggenhed i forhold til
jordvolde og andre hegn blev gennemført hovedstaden prototyper på en række ny-
som følge af en speciel hegnslovgivning skabelser.
kort før år 1800. Men det vågnende pro- Gennem en opdeling af vore arealer
duktive skovbrug kunne kun gøre sig håb søgte man at leve op til det internationale
om varig livskraft, hvis det fik en lovmæs- "multiple use" eller mangesidet anven-
sig. skovsikring, og denne kom da også i delse af skovene, således at produktion-re-
1805 i form af fredskovsforordningen, hvor kreation ikke blevet enten eller, men et
det blev lovfæstet, at det , der var skov i både og. Der var ikke noget i vejen for, at
1805, skulle vedblive med at være skov i Hareskovene, Ryget og Nørreskoven efter-
al evighed. Vi fik herved på et meget tidligt kom rekreative ønsker samtidig med, at en

8