Page 21 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse

havde jeg mange på min skovpart, og man læs brænde efter det andet, og var stadig-
lærte en masse dejlige mennesker at kende. væk sluppet godt fra sit forehavende. Han
Der var spejdere, ungdom fra D.S.U. og havde efterhånden stjålet mange læs. Han
D.Ur. og mange flere. Som tiden gik, fandt kom ikke den dag. Hen under aften kom
jeg ud af, at mange af de voksne førere var der nogle unge mennesker. De sprang af
med i frihedsbevægelsen, og nogle af dem cyklerne og fortalte os, at nazierne havde
blev klar over, hvor jeg stod i den sag. - og jeg husker udtrykket endnu, endelig
Resultatet blev, at vi skjulte våben for slået en "generalskid".Jeg måtte hjem efter
dem. Jeg blev kontaktmand for en del af geværet og mit arm bind og melde mig hos
dem, når de var i skoven og afprøve våben, Elling Christensen, der var chef. Vi var 4
men fik altid et praj i forvejen. Ak ja. Det mand, der hele tiden havde holdt sammen.
var spændende tider. Gestapo havde en De 3 er døde nu, men jeg nævner dem:
slags hovedkvarter i "Hytten" ved Fiske- murermester Ferdinand Madsen, cykels-
bæk 2 km fra os. med Arnold Jensen og klejnsmed Poul
Generalstrejken mod tyskerne d. 30. Hansen.Jeg er den sidste, og mindes de 3
juni 1944 husker jeg særdeles tydeligt. Ty- andre med glæde.
skerne truede med at jævne Istedgade- Men dengang i 1945 blev vi omgående
kvarteret og deromkring ved bombning fra sendt i skoven, hvor vi skulle stoppe alle,
luften. Københavnerne drog i tusindvis der færdedes på den gamle sti langs Fure-
bort fra hovedstaden. søen og Frederiksborgvej.
På Frederiksborgvejen i Nørreskoven Senere blev vi sendt til en hipolejr ved
fandt der - i et par dage - en hel folkevan- Walgerholm iJonstrup. Vores opgave her
dring sted. Der kom ladcykler med bedste- blev vagttjeneste og kontrol med tyske
mor siddende i en stol på ladet sammen flygtninge, som det vrimlede med alle ste-
med husgeråd af forskellig slags, mens en der i landet på det tidspunkt.
ung mand trådte pedalerne, og den øvrige Efter tre ugers forløb blev jeg ked af den
familie kom gående bagefter. tilværelse. Der var kommet alt for mange
Hestekøretøjer i lange baner. Cyklister til, som ikke turde være med under tysker-
og gående i tusindvis. Et forbavsende men tiden. Nu kom de i massevis med armbind
trist syn. Mange blev i vores skov, og i et og maskinpistol og ville bestemme det
par døgn havde vi næsten fuldt optaget på hele.
"hotellet". Men heldigvis var det fint vejr Det var ikke noget for mig.Jeg tog hjem
i de dage. Tyskerne gav sig, og efter et par til min skov igen.
dage drog københavnerne hjemad igen. 8 år havde vi nu. boet i Skovhus uden
Den forbandede krig fik omsider ende, indlagt vand, lys og andre bekvemmelig-
og folk var glade. heder.
Vi havde taget de 5 forbandede år med
likvideringer, rationeringer og andre ube-
hageligheder. Vi havde oplevet de tre fim-
Kapitulationen. bulvintre, hvor det i følge oldnordisk my-
tologi nærmede sig Ragnarok; aser ogjæt-
Den dag tyskerne endelig kapitulerede, gik ter kæmpede, Fenrisulven blev løst af sine
min kollega og undertegnede vagt ved Fi- lænker. Aserne gik til grunde. Fimbulvin-
skebæk. Vi skulle prøve, om vi kunne fange trene lægger sig over jorden og tilintetgør
en brændetyv - en vognmand med stor alt levende. Det var tæt på. Vi har jo lov
lastvogn, der i lang tid havde stjålet det ene til at sammenligne Hitler med Fenrisulven.

19