Page 26 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse
P. 26

•
         Om bier og biavl l                               fortiden
         af Nils Hyberst Kjeldsen



                                                man benævner som de statsdannende in-
                                                 sekter, d.v.s. at individerne kun fungerer
                                                 normalt i et større samfund. For honning-
                                                 biens vedkommende består samfundet af
                                                 tre slags individer med hver sin funktion.
                                                 Samfundet består af een dronning, der er
                                                 mor til samtlige individer, nogle hundrede
                                                 hanbier, som kaldes droner, og, når fami-
                                                 lien om sommeren kulminerer i antal, ca.
                                                 50.000 arbejdere, der egentlig er hunner,
                                                 men normalt ikke fungerer i formeringen s
                                                 tjeneste, idet de som navnet antyder, ude-
         1. Arbejderbier på flyvebrædtet.        lukkende har til opgave at passe de forskel-
                                                 lige funktioner hjemme i boet, samt det
                                                mere iøjnefaldende at flyve ud "på træk"
         Honningbien er det af vore husdyr, der har  for at samle nektar og blomsterstøv m.v.
         eksisteret det længste spand af år, uden at  beregnet til foder for familien.
         have forandret sig. Bierne ser ud, som de  Af udseende er der en del forskel på de
         gjorde i kridttiden for ca. 70 mio. år siden.  tre individtyper. Dronningen, som kun de
         Det er således livskraftige små væsener,  færreste ikke-biavlere får lejlighed til at se,
         der kan klare sig uden menneskets hjælp,  da hun lever så godt som hele sit liv i boet,
         ja formodentlig bedre.                  har forholdsvis lange ben og små vinger,
            De vilde honningbisamfund  hørte na-  samt en meget lang og trind bagkrop, hvil-
         turligvis til i skovene, hvor deres tilholds-  ket ikke kan betragtes som den rene luksus,
          sted var hule træer. Her var et passende  da en god dronning er i stand til at produ-
          rum til tavlebygning, og træet isolerede  cere og lægge 2-3000 æg i døgnet i den
          mod sol, regn og frost. Revner og knasthul-  mest aktive periode. De normale æg dron-
          ler fungerede som flyveåbninger. Bierne  ningen lægger, udvikles til arbejderbier,
          var samtidig beskyttet mod bjørne og an-  men hun kan med vilje lægge ubefrugtede
          dre dyr, som efterstræbte deres honning og  æg, de bliver da til droner.
          voks. Når bifamilien sværmede, d.v.s. delte  Dronninger fremstilles af et tilfældigt,
          sig, fandt den bortflyvende sværm et nyt  almindeligt befrugtet æg. Når bierne sy-
          bosted og forlod samtidig deres parasitter  nes, de har behov for at lave en ny dron-
          og eventuelle sygdomssmitter. Den natur-  ning, behandler de et udvalgt æg på en
          lige bipopulation var betinget af de føde-  særlig måde og opfodrer den deraf kom-
          muligheder, den vilde flora bød på, lige-  mende larve med et særligt kraftigt foder
          som planterne var afhængige af bierne til  (kaldet "Gele royal"), som arbejderbierne
          bestøvning. Der var en naturlig balance.  selv laver.
            Nu lidt om honningbiens biologi.       Der kan være 3 grunde til, at bierne
            Honningbien hører til den insektorden,  fabrikerer en dronning. Enten har samfun-
          der kaldes de årevingede, og den gruppe,  det mistet den oprindelige dronning, eller
          24
   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31