Page 28 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse

muligheder om sommeren.
1bogen om Egtvedpigen skrevet af Lone
Hvass, berettes følgende: "På bunden af
den barkspand, som stod i kistens fodende,
fandtes et tykt lag brunt bundfald, resten
• af en drik. Det var en mellemting mellem
øl og mjød; måske øl sødet med honning.
Bemærkelsesværdig er dens indhold af
hvedepollen og en rigelig mængde pollen
bl.a. af lind, som uden tvivl stammer fra
honning".
1 en artikel i Skalk årg. 1978 af Svend
Nielsen kan læses: ;'1 fodenden af en rigt
udstyret grav fra ældre bronzealder, der
for et par år siden blev undersøgt ved
Bregninge i Nordvestsjælland, stod et lille
bæger, som blev optaget med omgivende
\ jord og sendt til Nationalmuseet for der at
udgraves, lerkar fra netop denne periode
er ikke så almindelige, og dette så skrøbe-
ligt ud. Bedst at sikre sig. Karret var natur-
ligvis jordfyldt, men en skorpe i bunden
2. Tegning af hulemaleri fra Bicorp nær Valeneia i kunne være rester af det oprindelige ind-
Spanien. hold og blev for en sikkerheds skyld un-
derkastet en mikroskopisk undersøgelse.
Der blev, fortæller dr.]. Troels-Smith, fun-
man honningbien i det gamle Ægypten, og det talrige pollen, især fra lind og mjødurt,
allerede fra 3500 år f.Kr. findes bier gengi- men også fra planter af kurveblomst- og
vet på relieffer. 1 de følgende årtusinder pileurtfamilien m.m. Blomsterstøvet stam-
fremefter mod KrJ. træffes talrige afbild- mer uden tvivl fra honning, og alt taget i
ninger af både bier og biboliger på grav- betragtning vil det være nærliggende, at
mæler og relieffer, ligesom honning og skorpen er den indtørrede rest af mjød.
voks omtales gang på gang i de gamle pa- Bregningekarret indeholdt ingen kornpol-
pyrusruller, som er opbevaret fra disse ti- len som i Egtvedfundet, så her må der være
der. tale om den rene vare, nemlig Mjød".
Vi ved intet om, hvornår honningbien 1 de gængse forestillinger om kæmpeli-
er kommet til Danmark, eller hvornår vore vet i Norden er mjøden en uundværlig
forfædre er begyndt at interessere sig for bestanddel. Mjød hører til de ældste af alle
den eller dens frembringelser. Men i bron- alkoholholdige drikke, og ordet forekom-
zealderen var klimaet varmt og tørt, og mer i genkendelig form i en række indoeu-
mægtige skove med store, gamle træer ropæiske sprog, bl.a. oldnordisk, græsk og
dækkede store dele af landet. De hule oldindisk. Til fremstilling bruges honning
træer har givet tilstrækkelig lune boliger og vand, som efter tilsætning af forskellige
til, at bierne kunne overvintre. På vinter- krydderurter stilles til gæring. Herhjemme
forråd har det heller ikke manglet, da den har drikken nydt folkelig yndest helt op
righoldige, vilde flora har givet gode træk- . mod vor tid, og den omtales i en lang

26