Page 32 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse
P. 32

Havde  man kun et par kuber, kunne man  sin 121. årgang.
          lave honningsuppe  deraf med byggryn  og  Til sidst lidt om overtro  i forbindelse
          æbler.  Havde  man  meget  honningvand,  med bier og biavl.
          blev det brugt  til mjødbrygning.        Forholdet  mellem bonden  og hans dyr,
            Denne  form for biavl holder  sig indtil  har alle dage været meget nært, tidligere
          sidste halvdel af det nittende  århundrede,  måske mere end nu. Forholdet  mellem eje-
          da den moderne  biavlsdrift  med bevægelig  ren og hans bier danner  ingen undtagelse
          tavlebygning  efterhånden  fortrænger  herfra. Så nær var bierne  knyttet til deres
          halmkuben.                             ejer og hans familie, at man meddelte  dem
            Det honningprodukt,  man fik af de svov-  alle  større  familiebegivenheder  : fødsel,
          lede halmkuber,  var heller ikke tilfredsstil-  bryllup og død. Det var således en udbredt
          lende  efter  nutidens  begreber;  men  til  tro, at hvis en biejer døde, ville bierne også
          mjød var den særdeles  anvendelig,  og der  dø eller flyve bort,  hvis ikke en af den
          blev dengang  brygget betydelige  mængder  afdødes  nærmeste  slægtninge  gik ud og
          mjød.  Men  efterhånden  som  øllet  blev  meddelte  bierne  om dødsfaldet,  inden det
          bedre, fortrængte  det hen ad vejen mjøden,  blev meddelt  til andre. Det gik for sig på
          og forbruget  af honning  som sødemiddel  den måde, at vedkommende,  så snart dø-
          bliver  ligeledes  trængt  meget  tilbage  af  den var indtrådt,  gik ud i bigården,  ban-
          sukkeret,  da dette  efter  1820 blev mere  kede sagte på hver kube  og sagde:  'jer
          almindeligt.                            Herre  er død". I nogle egne var det skik,
            Sidst i forrige århundrede  blev der gjort  at det var biernes  nye ejer, der gav denne
          mange nye opdagelser,  som skulle forbedre  meddelelse,  og han føjede så til: "Nu er jeg
          biavlen.                               Jer Herre".
             I  Tjekkoslovakiet  konstruerede  en   Andre steder søgte man at redde bierne
          præst, Johan  Dzierzon  (i ca. 1840) et bi-  fra at følge deres ejer i døden ved at klæde
          stade med bevægelige  rammer  til vokstav-  dem i sorg, "klæde dem hen", som det hed.
          lerne.  Dette  var et meget vigtigt  skridt  i  Fremgangsmåden  var  noget  forskellig.
          retning  af den moderne  biavl, vi kender  i  Nogle steder  bandt  man et stykke af lig-
          dag.                                    klædet  på hver af kuberne,  andre  steder
             Kunsttavler,  der  i  virkeligheden  er
          fremstillet  af ægte, naturlig  omsmeltet  bi-
          voks - det er således  kun fremstillingen,
           der er kunstig  - blev først fremstillet  af
           snedkermester  Johannes  Mehring  fra
           Frankenthal  i Rhinprovinsen  i 1857.
             Den første honningslyngemaskine  blev
           fremstillet  i ca. 1865 i Legnano  i Italien af
           major  Francesco  von  Hruschka,  der var
           født i Måhren,
             I 1866 stiftedes "Danmarks  Biavlerfore-
           ning", som stadig eksisterer,  den er nu delt
           op i lokalforeninger  landet over, og hoved-
           foreningen  udgiver  "Tidsskrift  for Biavl"
           med orientering  og hjælp for både begyn-
           deren  og den mere viderekomne  biavler.
           Det er et godt blad, og det er i gang med  5. Når biejeren var død, klædtes bierne i sorg.

           30
   27   28   29   30   31   32   33   34   35   36   37