Page 30 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse
P. 30

man at save træet om og føre bistokken  til  honningen  fuld af yngel  og pupper,  da
          kålgården  eller toften. Bestemmelserne  går  dronningen  kan lægge æg i alle celler. Der
          igen i Christian  den Fjerdes udgave af Val-  findes  intet  afspærringsgitter,  som i mo-
          demar Sejrs "[ydske lov" og findes påny i  derne stader. Man kan si yngelen fra, men
          Christian  den  Femtes  "Danske  lov"  af  det bliver  lidt svært  at få det helt rent.
          1683, og da de ikke senere er ophævet,  er  Biavleren  har heller ikke mulighed  for at
          de gyldige  den dag i dag, dog med visse  inspicere  en kube  for at konstatere,  om
          indskrænkninger,  som  senere  love  om  bierne har nogen sygdomme.  Biernes pas-
          mark-  og vej fred har givet.          ning gik derimod  let ved disse kuber. Den
          I mange  år drev  man biavl  med bierne  bestod  i at holde  opsyn  med sværmene,
          boende  i sådanne  hule  stammestykker,  d.v.s. fange og anbringe  dem i de halmku-
          som efter  deres  placering  kaldtes  enten  ber, som om vinteren  var bundne  til det
          "liggestokke"  eller "ståstokke".  Lidt senere  samme formål.
          kom fjællestokken  eller fjællestadet,  som  Dengang  man havde bierne  i bistokke,
          var en bibolig  lig det hule stammes tykke,  kunne  man  høste  honningen  uden  at
          men udført  i brædder.                 dræbe bierne; man lukkede simpelthen  en
            Bistokkene  afløstes  senere  af den løb-  lem op i stadet og skar en stor del af voks-
          bundne  halmkube.  Og  i løbet  af 1600  kagen ud, mens bierne blev der. Hvorimod
          årene havde halmkuberne  afløst de fleste
          stokke. Den første udførlige  beskrivelse  af
          halmkubebiavl  i Norden  findes i "Histo-
          rien om de nordiske  Folk" af Olaus Mag-
          nus (1490-1557),  der var ærkebiskop  i Up-
          sala. I 1649 udkom  en bibog af Johannes
          Herwigius  med titlen: "En nyttig Bog om
          Bjer, Hvorledes  med dennem  skall handlis
          oc omgiaas".  Det er den første danske bi-
          bog, som er skrevet ud fra en biavlers egne
          erfaringer.
            Den  almindelige  halmkube  ligner  et
          hønseæg, hvis spidse ende vender opad, og
          hvis nederste  tredjedel  er skåret af. Kuben
          anbragte  man på en bræddebund,  der var
          fastgjort  på en halvmeter  høj pæl. Kuben
          var beskyttet  af en halmhætte,  som nåede
          ned under  bundbrættet,  undtagen  ud for
          flyvehullet.  Denne  type kube blev den al-
          mindeligste  anvendte  bibolig  i Danmark
          indtil  slutningen  af sidste  århundrede,
           altså i mere end 400 år. Der fandtes natur-
           ligvis mange varianter  af halm kuben, men
           i princippet  var brugen  af dem stort set
           ens. Enkelte  steder  kan man i Tyskland
                                                 3. Halmkube til overuintring, dækket af en halmhat til
           stadig finde nogle biavlere, der for kuriosi-
                                                   beskyttelse mod regn og sne.
           tetens  skyld har kuber  i brug.       Det ses ved gården fra Sønder Sejerslev på Frilandsmu-
             Når man bruger  kuber i biavlen, bliver  seet.
           28
   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34   35