Page 30 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse

man at save træet om og føre bistokken til honningen fuld af yngel og pupper, da
kålgården eller toften. Bestemmelserne går dronningen kan lægge æg i alle celler. Der
igen i Christian den Fjerdes udgave af Val- findes intet afspærringsgitter, som i mo-
demar Sejrs "[ydske lov" og findes påny i derne stader. Man kan si yngelen fra, men
Christian den Femtes "Danske lov" af det bliver lidt svært at få det helt rent.
1683, og da de ikke senere er ophævet, er Biavleren har heller ikke mulighed for at
de gyldige den dag i dag, dog med visse inspicere en kube for at konstatere, om
indskrænkninger, som senere love om bierne har nogen sygdomme. Biernes pas-
mark- og vej fred har givet. ning gik derimod let ved disse kuber. Den
I mange år drev man biavl med bierne bestod i at holde opsyn med sværmene,
boende i sådanne hule stammestykker, d.v.s. fange og anbringe dem i de halmku-
som efter deres placering kaldtes enten ber, som om vinteren var bundne til det
"liggestokke" eller "ståstokke". Lidt senere samme formål.
kom fjællestokken eller fjællestadet, som Dengang man havde bierne i bistokke,
var en bibolig lig det hule stammes tykke, kunne man høste honningen uden at
men udført i brædder. dræbe bierne; man lukkede simpelthen en
Bistokkene afløstes senere af den løb- lem op i stadet og skar en stor del af voks-
bundne halmkube. Og i løbet af 1600 kagen ud, mens bierne blev der. Hvorimod
årene havde halmkuberne afløst de fleste
stokke. Den første udførlige beskrivelse af
halmkubebiavl i Norden findes i "Histo-
rien om de nordiske Folk" af Olaus Mag-
nus (1490-1557), der var ærkebiskop i Up-
sala. I 1649 udkom en bibog af Johannes
Herwigius med titlen: "En nyttig Bog om
Bjer, Hvorledes med dennem skall handlis
oc omgiaas". Det er den første danske bi-
bog, som er skrevet ud fra en biavlers egne
erfaringer.
Den almindelige halmkube ligner et
hønseæg, hvis spidse ende vender opad, og
hvis nederste tredjedel er skåret af. Kuben
anbragte man på en bræddebund, der var
fastgjort på en halvmeter høj pæl. Kuben
var beskyttet af en halmhætte, som nåede
ned under bundbrættet, undtagen ud for
flyvehullet. Denne type kube blev den al-
mindeligste anvendte bibolig i Danmark
indtil slutningen af sidste århundrede,
altså i mere end 400 år. Der fandtes natur-
ligvis mange varianter af halm kuben, men
i princippet var brugen af dem stort set
ens. Enkelte steder kan man i Tyskland
3. Halmkube til overuintring, dækket af en halmhat til
stadig finde nogle biavlere, der for kuriosi-
beskyttelse mod regn og sne.
tetens skyld har kuber i brug. Det ses ved gården fra Sønder Sejerslev på Frilandsmu-
Når man bruger kuber i biavlen, bliver seet.
28