Page 23 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse
P. 23
Forhistoriske almanakker
af E. Laumann Jørgensen
Lige siden vore forfædre blev bofaste jord- at de runde, tragtformede gruber af diame-
brugereø har man haft brug for anlæg med ter foroven 2-3 meter og dybde 1/2 - 1
sigtelinier, der pegede imod solopgangen meter, ofte med større sten liggende i bun-
for årets mærkedage. den, og som er beskrevet i årsskrift 1983,
I sin enkleste form var det markeringer side 14 som model D, er sigtegruber eller
afjævndøgnene, den 20. marts og 22. sep- pejlegruber, hvor der i midten, og støttet
tember, da dag og nat var lige lange, og af stenene, har stået en stang eller stage.
hvor solen stod op i øst og gik ned i vest. Ved et tilfælde har det vist sig, at de ca.
Desuden var datoerne for de 2 solhverv, 15 gruber, der i mange år har været kendt
henholdsvis sommersolhverv den 21. juni og registreret ved Firvej i Store Hareskovs
og vintersolhverv den 21. december, meget midte i afdeling 186,ligger på et antal rette
vigtige. linier ud fra eet punkt og med 2-3 gruber
På breddegraden for den sydlige del af i hver sin retning.
Danmark var solopgang den 21.juni på 45 Ved opmåling af andre anlæg med gru-
grader, og solopgang den 21. december på ber blev det efterhånden ret let at efter-
135 grader. prøve kalendariske tilretninger, og ud fra
En almanak over solopgangenes bevæ- nu 5-6 kendte anlæg fremlægges hermed
gelser gennem året kunne altså ind- almanakken vedjagtvej i sydsiden af afde-
skrænke sig til et cirkeludsnit på 90 grader ling 117 som prototype, se figur 1.
med øst-vestlinien i midten. Vil man afprøve ægtheden af de astro-
J ordens bevægelser i vort solsystem nomiske sigtelinier for f.eks. sommer- og
gennem årtusinder er ikke så uforander- vintersolhverv, må man opsøge stenanlæg
lige, som man rent umiddelbart tror, men og gruber f.eks. på en nordligere bredde-
moderne computerteknik er i stand til, på grad, og her er det så heldigt, at vi har
ganske kort tid, at tilbageregne gradtallene kendskab til 2 stenringe samt runde tragt-
for solopgangene, f.eks. ved solhvervene, formede gruber i Tingskoven i Han Her-
og angive vinkeltallene eksempelvis for år red mellem Fjerritslev og Brovst. Begge
+ 500. For Harreskovene er de forhistori- stenringe har udsparinger imod nordøst
ske gradtal for sommersolhverv 44 og for og sydøst. En omregning af vinklerne for
0
0 sigtelinierne for solopgang ved sommer-
vintersolhverv 136 •
I løbet af de seneste år har vi som be- solhverv og vintersolhverv for år + 500
kendt iagttaget, at en betydelig del af Har- for Han Herreds breddegrad godt 57 gra-
reskov-materialet er verdenshjørneorien- der mod Harreskovens knap 56 grader vi-
teret (se årsskrift 1985).Er anlæggene også ser, at sommerlinien i Tingskoven skal
kalender-relaterede ? - Ja det er de, og være ikke 44 grader som her, men 41 gra-
oven i købet i så betydeligt et antal, at man der. De tilsvarende tal for vintersolhverv
kan foretage beregninger af materialets er 139 grader, mod Harreskovens 136 gra-
statistiske sikkerhed. der.
Vi har det sidste års tid fået betydelig Stor var tilfredsstillelsen derfor, da sig-
hjælp hos astronomerne. Det har vist sig, telinierne i Han Herred-kredsene netop
21