Page 23 - Årsskrift 1987 fra Historisk Forening Værløse
P. 23

Forhistoriske almanakker


         af E. Laumann  Jørgensen




         Lige siden vore forfædre blev bofaste jord-  at de runde, tragtformede gruber af diame-
         brugereø har man haft brug for anlæg med  ter foroven 2-3 meter og dybde 1/2 - 1
         sigtelinier, der pegede imod solopgangen  meter, ofte med større sten liggende i bun-
         for årets mærkedage.                   den, og som er beskrevet i årsskrift 1983,
           I sin enkleste form var det markeringer  side 14 som model D, er sigtegruber eller
         afjævndøgnene, den 20. marts og 22. sep-  pejlegruber, hvor der i midten, og støttet
         tember, da dag og nat var lige lange, og  af stenene, har stået en stang eller stage.
         hvor solen stod op i øst og gik ned i vest.  Ved et tilfælde har det vist sig, at de ca.
         Desuden var datoerne for de 2 solhverv,  15 gruber, der i mange år har været kendt
         henholdsvis sommersolhverv den 21. juni  og registreret ved Firvej i Store Hareskovs
         og vintersolhverv den 21. december, meget  midte i afdeling 186,ligger på et antal rette
         vigtige.                               linier ud fra eet punkt og med 2-3 gruber
           På breddegraden for den sydlige del af  i hver sin retning.
         Danmark var solopgang den 21.juni på 45  Ved opmåling af andre anlæg med gru-
         grader, og solopgang den 21. december på  ber blev det efterhånden ret let at efter-
          135 grader.                           prøve kalendariske tilretninger, og ud fra
           En almanak over solopgangenes bevæ-  nu 5-6 kendte anlæg fremlægges hermed
         gelser  gennem  året  kunne  altså ind-  almanakken vedjagtvej i sydsiden af afde-
         skrænke sig til et cirkeludsnit på 90 grader  ling 117 som prototype, se figur 1.
         med øst-vestlinien i midten.             Vil man afprøve ægtheden af de astro-
           J ordens bevægelser  i vort solsystem  nomiske sigtelinier for f.eks. sommer- og
         gennem årtusinder er ikke så uforander-  vintersolhverv, må man opsøge stenanlæg
         lige, som man rent umiddelbart tror, men  og gruber f.eks. på en nordligere bredde-
         moderne computerteknik er i stand til, på  grad, og her er det så heldigt, at vi har
         ganske kort tid, at tilbageregne gradtallene  kendskab til 2 stenringe samt runde tragt-
         for solopgangene, f.eks. ved solhvervene,  formede gruber i Tingskoven i Han Her-
         og angive vinkeltallene eksempelvis for år  red mellem Fjerritslev og Brovst. Begge
          + 500. For Harreskovene er de forhistori-  stenringe har udsparinger imod nordøst
         ske gradtal for sommersolhverv 44 og for  og sydøst. En omregning af vinklerne for
                                      0
                          0                      sigtelinierne for solopgang ved sommer-
         vintersolhverv 136 •
            I løbet af de seneste år har vi som be-  solhverv og vintersolhverv for år + 500
         kendt iagttaget, at en betydelig del af Har-  for Han Herreds breddegrad godt 57 gra-
         reskov-materialet er verdenshjørneorien-  der mod Harreskovens knap 56 grader vi-
         teret (se årsskrift 1985).Er anlæggene også  ser, at sommerlinien i Tingskoven skal
         kalender-relaterede  ? - Ja det er de, og  være ikke 44 grader som her, men 41 gra-
          oven i købet i så betydeligt et antal, at man  der. De tilsvarende tal for vintersolhverv
          kan foretage beregninger af materialets  er 139 grader, mod Harreskovens 136 gra-
          statistiske sikkerhed.                 der.
            Vi har det sidste års tid fået betydelig  Stor var tilfredsstillelsen derfor, da sig-
          hjælp hos astronomerne. Det har vist sig,  telinierne i Han Herred-kredsene  netop

                                                                                  21
   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28