Page 31 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

mindeligt" havde modtaget et rentefrit lån af kongens kasse, stort 17.000 rdl., mod
I. prioritets sikkerhed i fabrikken på Jonstrup med alle derværende anlæg og byg-
ninger, samt alle maskiner og redskaber. Bygningerne blev i den anledning d. 11/5
1774 takserede af 2 af retten udnævnte mænd, tømrermester Joh. Melckior Tøpling
og murermester Jochum Fr. Smit, begge af København, til 21.172 rdl. Maskiner og
inventarium var d. 21/3 1773 på lignende måde vurderet til 7.433 rdl.
Endvidere forpligtede Hoffmann sig til at have bygningerne færdige og i brug
inden t l u: 1776, og i modsat fald til i påfølgende Ir. december termin at tilbagebe-
tale de til bygningernes endelige fuldførelse forstrakte 4.000 rdl. uden videre fore-
gående opsigelse. Men nu var Hoffmann uhjælpelig kørt fast. 19/9 1776 så han sig
nødsaget til at udstede et dokument, hvorved han gjorde vitterligt, at eftersom han
ikke kunne tilbagebetale de ham af kongen tilståede forskud på 17.000 rdl., så over-
drog han til General-Magasinets kontor: "Jons trup Manufaktur med Male- og Val-
kemølle, Ejendomme og Jorder, og de paa samme værende Bygninger, samt de i
disse værende Maskiner og Redskaber", således som disse var ved vurdering af 11/5
1774·
Fr. Hoffmann var anset som en meget dygtig og driftig fabrikant, hvis fabrikata
var anerkendte som gode og billige. Når det dog kom til et sammenbrud af hans virk-
somhed på Jonstrup, var årsagen vel nærmest hans stadige mangel på disponibel ka-
pital, og at det var ham umuligt at konkurrere med den betydelige klædefabrikation,
som staten drev i Guldhuset i Rigensgade og i Børnehuset på Christianshavn, da der
nu også her blev fabrikeret finere klædesorter, ligesom disse virksomheder stadig
havde adgang til rentefri driftskapital, og ved at benytte fanger tillige havde en billig,
ja til dels gratis arbejdskraft.
I henhold til kgl. resolution I Ih 1776 blev fabrikken derefter overtaget af staten
for at drives på dennes regning som "Kongeligt Uldenrnanufaktur", og som en art
skole for unge klædemanufakturister, som, når de var vel oplærte, skulle have tilla-
delse til at nedsætte sig overalt i landet, København dog undtagen, uden at udholde
læretid eller gøre mesterstykke. Men da fabrikkens bygninger ved nærmere eftersyn
befandtes at være i meget slet tilstand, opgav regeringen tanken om selv at drive den,
og ved kgl. resolution 8/8 1777 blev den overdraget til den rige storkøbmand, kgl. hof-
agent Abraham Schneider "til Arveejendom, Brug og Anvendelse og fri Disposition,
som han selv bedst ved, vil og kan", og i øvrigt på følgende vilkår:
l) På ejendommen skulle hvile den servitut, at den altid skulle drives som fabrik
med mindst 8 væve.
2) At Schneider, såfremt han ikke inden et år havde 10 væve i gang, skulle betale
10.000 rdl. til kommercefondet.
3) At Schneider i øvrigt skulle have fri rådighed over ejendommen.
Abraham Schneider var indvandret hertil fra kanton Bern. Han arbejdede sig frem
fra kontorist til skibsreder og tjente i de for dansk handel så gyldne tider en betydelig
formue. Da han ikke var fagmand som fabrikant, optog han som medinteressent og
leder af fabrikken den unge Garmann Hoffmann, søn af den tidligere fabrikant
Fr. Hoffmann. Den unge Hoffmann flyttede straks ud på Jonstrup, hvor han fore-
fandt de fleste bygninger faldefærdige, stråtagene afblæste eller forrådnede, og de
29