Page 29 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

udsigt over Søndersøen og Mølleåens betydelige vanddrag ; men det hele anlæg bar
dog også præg af at være grundlagt uden omsigt og plan.
Arsagen til, at det gik så langsomt og trevent med Hoffmanns byggeri, var, at han
stadig manglede kapital. December termin 1760 klarede han kun ved et lån af etats-
råd Garmann, stort 5.950 rdl., og senere, den 11/3 1762, udstedte han en obligation
til etatsråd Peter v. Hunich for 4.000 rdl. mod pant i møllen. Men kort efter erklæ-
rede Hoffmann sig ude af stand til at fortsætte virksomheden. Regeringen ville imid-
lertid helst undgå at lade staten overtage såvel fabrikken i København som det endnu
ikke fuldførte fabrik anlæg på Jonstrup og foretrak at træde hjælpende til, dels ved
et pengelån, og dels ved at eftergive 34.462 rdl. af den pådragne gæld til staten. Med
sine andre kredi torer traf Hoffmann den ordning, at han udstedte en obligation I 1/12
1766 til v. Hunich for 4.000 rdl. og til Garmann for 3.000 rdl.
Kun såre langsomt var byggeriet på Jonstrup hidtil skredet fremad; men under
Struensees regimente kom det til at stå helt stille, da der i de dage kun var udsigt til
trange kår for industrien. Men da Struensees dage var talte, håbede man atter på en
lys fremtid, og 1772 besluttede Hoffmann sig da til snarest at henlægge sin virksom-
hed til Jonstrup, uagtet der endnu manglede meget i, at byggeriet var fuldført. Til
bestridelse af udgifterne ved flytningen blev der tilstået ham et lån på 3.000 rdl.
En sommerdag i året 1772 kunne man iagttage en hel udvandring fra København
over Frederiksborg landevej og Kollekolle til Jonstrup. Det var funktionærer og ar-
bejdere fra Hoffmanns fabrik - de fleste ugifte - der var på vej ud til den nye klæde-
fabrik på Jonstrup. De havde fået tilsagn om at kunne omskifte de lumre fabriks-
lokaler og snævre gader i København med ophold i landlige omgivelser og under
sundere og gunstigere økonomiske forhold end i København. Som en karavane drog
de af sted, nogle af mændene til fods, medens andre tillige med de få kvinder befor-
dredes med deres få ejendele på nogle bøndervogne til deres fremtidige hjem, klæde-
fabrikken på Jonstrup.
Det var en fuldstændig tysk koloni, der her slog sig ned i Kirke Værløse sogn, og vel
mest "farende svende", der grebet af udlængsel var udvandre t fra deres fædreland
for i udlandet at prøve lykken, og mange forlod da også som sådanne atter fabrikken
efter kortere tids forløb for at blive erstattet af andre. Der var dog ikke få, der op-
holdt sig her så længe, at de opnåede at få deres navne anført i Værløse sogns kirke-
bog under rubrikkerne "Dåb" og "Døde", og ikke så få fik deres grav på sognets kir-
kegård. Af et uddrag af kirkebogen for de 30-40 år, fabrikken bestod, skal her kun
anføres følgende navne fra Jonstrup på personer af fremmed herkomst: Fabrikejer
Hoffmann, fabrikmestrene Joh. Dingel og Heinrich Friederich, overskærerne Struntz,
Grohs og Buchwald, dugmagerne Bedei, Marselius (svensk), Ammon, Heckmann,
Knack, Nicolai Collet, Ehlers, Monsquetien (fransk), Ziten (katolik), Tobiæ, Graff,
valkernester Kiimmerlein, farvernester Kiimmel, arbejderne Kiitzback, Rohl, Reger,
Schwencke, Althauer, Koebeniewsky (katolik), Castella (fransk) og Nowack. Som
gartner nævnes allerede 1765 Christoph Jungnicht, og senere Joh. Chr. Mansfeld,
Joh. Heinrich Wichmann vågede som vægter over "Ild og Lys" og bevogtede fabrik-
kens lagre og oplag.
De fremmede manufakturister fik ved ankomsten anvist deres kvarter: De over-