Page 33 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

alen lange hovedbygning, der med sidefløjene og nogle andre bygninger i løbet af et
par timer nedbrændte til grunden.
Der blev straks sat al kraft ind på at få genopført de nedbrændte bygninger, hvilket
i løbet af et par år lykkedes så vel, at disse d. 8/ I I 178I atter kunne brandforsikres,
denne gang for 6r.720 rdl. De nyopførte bygninger var i modsætning til de af
Fr. Hoffmann opførte af meget solid konstruktion. Hovedbygningen var opført af
grundmur med r alen tykke mure og med tegltag; de øvrige bygninger var ligeledes
af grundmur med tegltag. Hovedbygningen står endnu uforandret i det ydre som det
nuværende seminariums hovedbygning. Den lå nu fuldstændig isoleret, idet de øvrige
fabriksbygninger var genopførte vest for møllevejen og nedad mod åen, og den var
en pryd for landskabet, som den lå her i dalen med sine hvide mure og røde tage, ret
som et herresæde i prunkløs, landlig stil, med søen og Værløse banker mod nord, store
skove mod øst og dalstrøget med Væråen og Møllesøen mod vest. Den fik da også nu
navnet Jonstrupgård.
Spirbygningen med uret var ikke genopført, men til gengæld knejste nu fra gårds-
pladsen en stor klokkestabel med en malmklokke, og i et hjørne var en brønd med
store opstandere, dækket med planker og forsynet med pumpe. - Vejen fra Måløv
Skov til Jonstrupgård var, efter at være reguleret, snorlige og bred, og beplantet med
alletræer ; og herfra førte syd for gården en prægtig lindealle mod øst ud til vange-
gærdet. Gårdspladsen var hegnet med et højt stakitværk med dobbeltporte såvel mod
møllevejen som mod lindealleen. øst for gården og gårdspladsen var fabrikejerens
prægtige haveanlæg, oprindelig anlagt af den ældre Hoffmann. Dens areal var
26.896 kv.al., og den var hegnet dels med hæk, dels med stakit. Ved arbejdernes og
funktionærernes våninger var ligeledes anlagt 9 haver, beplantede og hegnede. I alt
var på fabrikkens enemærker plantet 230 frugttræer, r67 lindetræer, 859 pil og 269 el.
Blandt de efter branden nyopførte bygninger må nævnes et grundmuret sprøjtehus
med tegltag. Heri stod en ballesprøjte og rør samt en pumpe. De øvrige brandredska-
ber var 2 brandstiger og 2 brandhager, samt ro læderspande.
Men næppe var fabrikken atter kommen i gang, før den store krise indtraf, der
r783 og følgende år medførte ruin for mange store handelshuse og trange tider for al
fabriksvirksomhed. Hoffmann, der for egen regning stadig havde drevet sin lille fabrik
i København, havde til dens drift modtaget råvarer til beløb 7.8r2 rdl. af det kgl.
General-Magasin, hvilken sum han ved gældsbevis af 4/3 1783 forpligtede sig til at
betale afdragsvis med 250 rdl. hver termin, og som kautionist havde Schneider med-
underskrevet beviset. Men kort efter ramte krisen også etatsråd Schneider, der havde
lidt store tab ved sine handelsspekulationer, og han, som så mange andre storkøb-
mænd, anråbte nu kongen om hjælp i deres betrængte stilling, og deres henvendelse
var ikke forgæves. 28/5 1783 udstedte Schneider derefter et gældsbevis, hvorved han
gjorde vitterligt, "at Hs. Majest., min allernaadigste Arvekonge og Herre, af særdeles
Mildhed og landsfaderlig Omhu, saavel for min private Velfæld, som for den almin-
delige Kredits Opretholdelse, allernaadigst haver laant og forstrakt mig med den
Summa r30.000 Rdl. d. C." ... "Men paa det Hs. kgl. Majest. for den store velger-
ning, som vises mig i Særdeleshed og de Handlende i Almindelighed kan være fuld-
kommen betrygget" - pantsætter han sine ejendomme: