Page 30 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

ordnede funktionærer og gifte i våningshuse, hvor hver familie kunne føre sin egen
husholdning; de ugifte dugmagersvende indkvarteredes derimod kasernernæssigt, dels
på lofterne over arbejdsstuerne, hvor der ved beklædning med brædder under taget
var indrettet sovesale med nagelfaste sengesteder, og dels i et herberge, der var ind-
rettet i møllegårdens ladebygning, medens de blev bespiste i et marketenderi. På fa-
brikken var etableret et udsalg af livsfornødenheder, hvortil også omegnens beboere
havde adgang. Senere blev oprettet bryggeri, brændevinsbrænderi og bageri, og mar-
ketenderiet gik over til at blive en almindelig kro.
En medvirkende årsag til, at Hoffmann flyttede sin fabrik fra København, var van-
skeligheden ved at få brugbart garn til hans klædefabrik, da det i fattig- og straffe-
anstalterne tilvirkede håndspundne garn hverken var af god eller fin kvalitet, lige så
lidt som det kunne leveres i tilstrækkelig mængde. Derfor havde han allerede i flere
år virket for, at der i landsbyerne i Københavns omegn oprettedes spindeskoler, hvor
spindernestre gav undervisning i at karte og spinde uld. Den uld, der skulle forarbej-
des udleveredes fra statens magasin i København til fabrikken, der atter udleverede
den i mindre portioner til udlærte spindersker, der atter spandt den, enten i hjemmet
eller på fabrikken.
I de påfølgende år udfoldede Hoffmann nu en rastløs virksomhed på Jonstrup med
at opføre de nødvendige bygninger, så fabrikken kunne udvides til et komplet klæde-
manufaktur på 20 væve. I løbet af 4 år fik han da også fuldført en del større byg-
ninger, samtidig med, at de tidligere opførte blev underkastede nødvendige repara-
tioner. Blandt de nyopførte bygninger kan her anføres:
I) En bygning, 2 etager, 120 al. lang og 14 al. dyb, på 59 fag, med stråtag og 2
rader tagsten. På midten af tagryggen var et tårn, 12 kv.al., af tømmer beklædt med
brædder; deri "et Uhrværk med Visere". Første etage var opført med I al. tykke
mure af stampet ler. Anden etage var murbinding. Bygningen var indrettet til fa-
brikslokaler.
2) En bygning, 2 etager, 31 al. lang og 14 al. dyb, på 15 fag, med stråtag og 2
rader tagsten. Første etage med I al. tykke mure af stampet ler. Anden etage af mur-
binding. Under bygningen var en grundmuret kælder, hvor loftsbjælkerne støttedes
af murpiller. Bygningen var indrettet til kontor og til beboelse for fabrikanten.
3) En bygning, 24 al. lang og 20 al. dyb, på 10 fag, med stråtag og 2 rader tagsten;
opført med massiv mur af ler og kamp, og indrettet til pakhus.
4) En bygning, 2 etager, 7 fag, med stråtag og 2 rader tagsten. Første etage grund-
mur. Anden etage murbinding. Var indrettet til vævesale.
5) En bygning, I etage, 21 fag, opført af grundmur og med tegltag. Heri var ind-
rettet farveri.
Tidligere havde Hoffmann opført en teglovn med 6 fyrhuller og blev derved i
stand til at udnytte brændte sten til murværket i de sidst opførte bygninger.
Ved disse byggeforetagender kom Hoffmann dybere og dybere i gæld. Foruden for-
anførte lån på 3.000 rdl. til udflytning af fabrikken i København havde han tid efter
anden pådraget sig anden gæld til private og navnlig til staten, bl. a. ved lån af 4.000
rdl. til fuldførelsen af byggeriet, og han måtte da ved obligation af 14/r 2 1775 vedgå,
at han til sin fabrik s drift og udvidelse, og "især for at gøre spinderiet på landet al-