Page 27 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

Østerhegn ved et stengærde, som er rejst omkring 1790 som led i indhegningen af de
skove, der omkring 1780 blev indfredede kongeskove. Og jordvolden mod nord mod
Storskoven er utvivlsomt opkastet fra Frederiksdalsiden, så at kun vestsiden mod lan-
devejen eller mellem skoven og vænget har behøvet et hegn. Når Indhegningen se-
nere er blevet til Bøndernes Hegn, et navn som i øvrigt ikke nævnes i skødeme, må
det skyldes, at denne skov i modsætning til naboskovene ikke ejedes af hverken en
konge eller en greve. Den har været bønderskov og har atter, efter en periode med
skiftende ejere fra hovedstaden, på ny været i bønders eje i mere end 100 år.

Skoven er bevaret som skov i samme udstrækning som tidligere og er, ikke mindst
takket være restauranten, blevet et yndet udflugtsmål for københavnere. På vænget,
der ikke mere dyrkes, ses stadig det lille skovløberhus. Det kan dog ikke være det hus,
hvori Jens Jørgensen og hans kone boede, det må have været af bindingsværk, me-
dens det nuværende hus er grundmuret. En brandforsikring, tegnet af Niels Jørgensen
og Jens Hansen i 1858 på 1.010 Rdl., kunne tyde på, at det nye hus er blevet bygget
på dette tidspunkt.
Kollekolle bærer ikke mere præg af at have været en by. Tilbage er kun tre huse,
efter at Kollekolle-gården, Dahlsgårdens afløser, for nylig er nedrevet. Landevejen,
der ved moderniseringen blev forskudt lidt mod vest, fører nu midt hen over de om-
råder, hvor "vandingen" (gadekæret), "gaden" og den tolængede gård har ligget.

]onstrup kgl. Uldenmanufaktur

Af J. P. Jørgensen

Kong Frederik IV havde i udlandet haft lejlighed til at iagttage, at industriel
virksomhed i de forskellige lande, han havde besøgt, var af stor betydning og fordel
for disse; og da Danmark under den store nordiske krig måtte gøre betydelige indkøb
i Hamborg af, hvad der i hær og flåde behøvedes til mandskabets ekvipering, fandt
han, at der herved var gået for mange penge ud af landet. For at råde bod herpå, og
for tillige at skaffe beskæftigelse for fattige arbejdere, befalede han, at statens for-
faldne uldenmanufakturer skulle sættes i en sådan stand, at hær og flåde udelukkende
kunne blive forsynet med beklædningsgenstande herfra. Som ledere af disse virksom-
heder blev indkaldt fremmede manufakturister, og samtidigt blev der tilsagt de fa-
brikanter støtte, som ville nedsætte sig her i landet, bl. a. ved toldfrihed for indførte
råvarer og indførselsforbud mod varer, som kunne fremstilles her i landet. - Chri-
stian VI gik endnu videre ved at give såvel allerede bestående som nyoprettede fa-