Page 23 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

og det derudi staaende huus med tørveskiær, men samme er og forbliver sælgerens
eiendom". Det fremgår ikke klart heraf, hvilken skov der er tale om, men det føl-
gende efterlader ikke tvivl om, at det er skoven, der hørte til gården, ikke til kroen.
Og på et kort fra 1794 over Rømer Jørgensens gård, der omfattede områderne øst for
landevejen til Bøndernes Hegn, står der på denne skovs plads: Mægler Winthers
overdrev.
Winthers skøde til Schou tinglyses først 14/6 1802, efter at Rentekammeret har
imødekommet en ansøgning fra Schou om sammenlægning "af de sde halve gårdes"
jorder, og da har Winther allerede siden 4/9 1800 været død og begravet på Værløse kir-
kegård. Hans enke sætter derpå de resterende ejendomme på auktion: gården, haverne
og skoven med dens hus. Det højeste bud afgives af Winthers søn, studiosus Friderich
Peder Winther, der låner pengene til købet af en onkel mod pant i ejendommene.
Auktionsskødet tinglyses 1817 1803, og heri anføres, at "Peder Jørgensen er berettiget
til at nyde græsning for nogle smaa creaturer udi den deel af eiendommen, som kaldes
Indhegningen". Her møder vi for første gang et navn på skoven.
Unge Winther har åbenbart været svagelig, for han opretter snart efter testamente
til fordel for sin ældste søster Anna Katharina Winther, som, da han ikke længe efter
dør, sætter ejendommen til auktion igen. Den beskrives i auktionskonditionerne så-
ledes:
,,1. En lystgaard beliggende skraas for den saakaldte Dahlsgaard, med samme til-
hørende bygninger og grund, samt en frugt, en kiøkken og en lysthauge, tilligemed et
derved liggende vænge.
2. En indhegning bestaaende af nogle og tredive tønder land med omtrent 10.000
stykker træer og overmaade god tørvejord, samt et derved beliggende huus".
8/!2 1804 (tinglyst 1/5 1805) købes ejendommen af gårdejer Engelbreth Arntzen
i Kollekolle, der straks efter videresælger skoven for 2.500 Rdl. til ungkarl Jens Niel-
sen i Husum og gårdmand Hans Jensen i Vanløse. I skødet nævnes foruden de små
kreaturers græsning, at en livsvarig lejekontrakt, som studiosus Winther har oprettet
med Jens Jørgensen og hans kone, skal respekteres, og Jens Jørgensen får yderligere
ret til at udnytte vænget ved huset, der ses nederst på kortet 1810.
Jens Nielsen var ældste søn af gårdmand iels Jensen i Husum og skulle ifølge
testamente overtage hans gård efter hans død. Han giver dog i 1806 afkald på sin
arveret mod at få udbetalt 1.000 Rdl., som har gjort det muligt for ham at deltage i
købet af skoven. Når han og Hans Jensen køber i fællesskab, kan det være foranlediget
af, at de var naboer, idet Niels Jensens jorder i Husum (i matriklen 1844 betegnet
nr. I I) grænsede op til Hans Jensens jorder i Vanløse.
Medens Hans Jensens og hans slægts ejendomsret til skovens halve part vedva-
rede til 1880, blev Jens Nielsens ejendomsret kun af kort varighed. Allerede i oktober
1806 sættes hans halve part på auktion. Hvad der er sket, er følgende:
Jens Nielsens søster Anne var gift med brændevinsbrænder i København Boye Ol-
sen Meyer, hvis ældre broder Hans Olsen Meyer drev brændevinsbrænderi i Peder
Huitfeldstræde 130. I 1801, da han er 38 år, angives han i folketællingslisterne at
være gift med Johanne Juul på 34 og at have 3 børn. Da han dør, må hans enke
skaffe sig en ny mand til at videreføre brænderiet, og det bliver svogerens svoger

21