Page 24 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse
P. 24

Jens Nielsen, der d. 22/3 1805 gifter sig med hende (i Frue sogns kirkebog anføres
               hans navn fejlagtigt som Jens Nielsen Meyer). Han er nu brændevinsbrænder,  føjer
               efter tidens skik familienavnet  Husum til sit navn, optages i brændevinsbrænder-
               lauget 22/41805 og giver for første og eneste gang møde i lauget d. 2g. juni, hvor han
               underskriver protokollen med ført pen.
                 Men ophøjelsen varer kun kort. 27. august 1806 dør hans kone af "brystsvaghed".
               Jens Nielsen må på en eller anden måde have forpligtet sig økonomisk over for sin
               kone - måske for at sikre hendes børn. Det angives i hvert fald, at det drejer sig om
               en auktion over halvparten i skoven "efter afgangne Johanne Juul, brændevinsbræn-
               der Jens Nielsen Huusums hustru", og auktionen afholdes efter ønske af "afgangne
               Johanne Juuls efterlevende mand". Der afholdes 3 auktioner. Ved nr. 2 har svogeren
               Boye Meyer højeste bud på 1.310 Rdl., men ved tredje auktion byder Hans Jensen
               1.505 Rdl. som højeste bud. Han videresælger dog straks denne halvpart for samme
               pris til gårdmand Niels Iversen i Husum. Skødet, der er tinglæst 24/6 1807, oplyser
               om "skoven, Indhegningen kaldet", at den er bevokset med gran, fyrre og birketræer,
               og at "det hele bliver herefter fælleds eiendom for Niels Iversen og mig ligesom det
               hidtil har været fælleds eiendom for Jens Nielsen og mig".
                 Den stakkels Jens  ielsen må være gået derfra som en slagen mand. Han havde af-
               stået fra at arve faderens gård, endda kort tid før faderen døde, han havde mistet
               skov, kone, brændevinsbrænderi  og åbenbart også sine penge, for da han 3/5 1808
               bliver gift i Garnisons Kirke med Anne Marie Andersdatter, bærer han titlen ar-
               bejdsmand, tilbage af storheden er kun familienavnet  Husum. Han bliver dog se-
               nere, midt under pengekrisen i 1815, ved sin broders og svogers hjælp, ejer af en gård
               ved siden af den gård, som broderen jørgen Nielsen havde arvet efter deres fader.
               I samme gård fødes i 1850 jørgen Christiansen, der fra 1888 er eneejer af Bøndernes
               Hegn - men derom senere.
                 Niels Iversen ejede en halv gård i Husum, og han har derfor ønsket at udvide sit
               område. Ved hjælp af et lån på 2.000 Rdl. af brændevinsbrænder  Jens Mortensen
               bliver han i stand til at købe halvparten af skoven og en mark i Islev. Men også han
               fik kun i kort tid glæde af sin skov. Allerede 26/5 1808 dør han, og ikke længe efter,
               23/ro samme år, dør Hans Jensen. Medens Hans Jensens enke, Ane Birgithe Kir-
               stine Mangor, selv driver gård og skov, så gifter Niels Iversens enke, Maren Johans-
               datter, sig med Jens Nielsens broder jørgen Nielsen, der således til sin gård i Husum
               kan føje Niels Iversens ejendomme, herunder halvparten i skoven. Dette fastslås ved
               en tilføjelse i Niels Iversens skøde, der tinglæses 24/6 180g, men af en eller anden
               grund sker der ny tinglæsning 4/ 12 1850.
                 Hans Jensens enke dør i r836, hvorefter hendes søn, jens Hansen, overtager hendes
               halvpart i skoven (tinglæst 24/8 1836) . Jørgen Nielsen tilskøder 617 1853 sin søn
               Niels Jørgensen  skoven, men beholder dog brugsretten, muligvis helt til sin død i
               1863. Efter Niels Jørgensens død i 1870 driver hans enke, Ane Hansdatter,  gård og
               skov, men tager senere sønnen fra nabogården, jørgen Christiansen,  hvis moder var
               søster til Niels Jørgensen, som bestyrer. Han bliver i øvrigt gift med en datterdatter
               af den førnævnte brændevinsbrænder  Boye Olsen Meyer.
                 I 1860 dør Jens Hansen, og hans enke Johanne Poulsdatter  beholder sin halvpart

               22
   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29