Page 28 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

brikker adgang til lån og tilskud, og til støtte for fabrikanterne oprettedes for kgl.
regning et varemagasin, der forsynede fabrikkerne med råvarer til indkøbspris og op-
købte de af disse forfærdigede varer; og endelig kom industrien også under forsorg af
det 1735 oprettede General-Land-Økonomi- og Kommercekollegium, og fra Eng-
land, Holland og Tyskland blev indkaldt ca. 60 manufakturister. - Det var den
Colbertske Merkantilisme, der nu kom til gennembrud i Danmark for i århundredets
sidste halvdel at kulminere. Dens mål var at skabe velstand, navnlig ved at fremme
fabriksdrift og udenrigshandel, i hvilket øjemed der til visse virksomheder fra statens
side ofredes store summer, som man følte sig forvisset om skulle mangedoblet komme
tilbage til statskassen fra udlandet.
Blandt de mange uldenrnanufakturister, der indkaldtes hertil under Christian VI
i 1737, var en fransk klædefabrikant Courtonne, som i København anlagde en klæde-
fabrik, hvoraf senere fremgik Jonstrup kgl. Uldenmanufaktur. Regeringen støttede
ham rigeligt med gaver, lån, kredit og store begunstigelser; men virksomheden trive-
des ikke, hvorfor staten omsider overtog fabrikken. - Courtonne blev nu bedriftens
bestyrer, en stilling han beklædte til sin død 1751. Indtil dette år havde staten ikke
mindre end 27.79 l rdl. indestående i virksomheden, og regeringen besluttede da at
afhænde fabrikken til Courtonnes svigersøn, klædefabrikant Friederik Hoffmann, for
27.433 rdl., samt 3 års kredit for det beløb, de uld- og varelagre var ansat til, som han
overtog med fabrikken. For ret at få fabrikken i gang, blev der tilstået Hoffmann et
lån af 8.000 rdl., og da han senere agtede betydeligt at udvide virksomheden, erhver-
vede han ved skøde af 20/4 1760 Jonstrup vandmølle i Kirke Værløse sogn. Købe-
summen var 3.500 rdl., og i købet var indbefattet vånings- og udhuse, vandmølle med
2 kværne og stampeværk, samt en hestemølle ; endvidere de under møllen liggende
jorder af hartkorn 3 tdr. 1 skp. o fdk. 2 alb. Mølleskylds-hartkorn var 9 tdr. 4 skp.
o fdk. I alb. - Årsagen til, at Hoffmann ønskede at flytte sin fabrik fra København
til Jonstrup, var nærmest, at han agtede at benytte åens vand som drivkraft til sine
maskiner. Desuden ventede han herude at få en billigere arbejdskraft, da levefoden
på landet ikke var så kostbar som i hovedstaden.
Endnu samme år (1760) byggede Hoffmann på Jonstrup en ny valkemølle, hvortil
han af kongens kasse fik en understøttelse af 3.000 rdl., og derefter skred han til op-
førelsen af fabriksbygninger, dels ved møllen, og dels ved vejen, der fra møllen gik
op mod småskovene Måløv Krat og Ballerup Krat; men så langsomt gik det hermed,
at han i løbet af 7 år kun opnåede at få opført 7 mindre huse og nogle skure. Af hu-
sene var kun et på I I fag, de øvrige på 5, 6 og 7 fag; de lå spredt over et større terræn
og var opført af de mest skrøbelige og primitive materialer: Væggene af stampet eller
klinet ler, undtagelsesvis af rå mursten eller kamp opmuret i ler; tagene af siv, rør
eller strå, undertiden med tagskæg af 2 rader tagsten. Tømmeret har vel i det væsent-
lige været udhug fra de omliggende skove. Brændte sten var kun anvendt til skor-
stenshoveder, og kalk kun til hvidtning af væggene. Over indgangsdøren til hvert hus
var anbragt et bræt, hvorpå var malet husets navn: "Pas på", "Flittig Bakke", "Her
forenes", "Trang forbi", "Uldens Værd", "Første Prøve", "Her farves". - Der var et
vist fantastisk præg over gruppen af de mange forunderlige bygninger, som de her lå,
hyggeligt og idyllisk i smukke omgivelser: Måløv Skov og Jonstrup Skovvang, med