Page 19 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

Et eftersyn af den nævnte kontrakt og skødet bekræfter rigtigheden af amtets på-
tegning, bortset fra at man i første sætning har glemt ordet "huuset", og at navnet
Jens Jensen er opstået ved "forkortelse" af navnene Jens Nielsen og Hans Jensen.
Der eksisterer dog også en anden forklaring på skovens navn, som jeg har truffet i
forskellige varianter. En går ud på, at en bys bønder havde købt skoven for at skaffe
sig træ, efter at Sokkelund var tømt for større træer - hvilket som bekendt de svenske
besættelsestropper i 1660 havde hjulpet godt med til. Nogle mener, at det drejer sig
om Gladsaxe-bønder, men i Husum lever endnu den opfattelse, at Husum-bønderne
havde ret til at hente brænde og gavntræ i skoven. Denne forklaring forekommer no-
get mere troværdig end den førnævnte. Det er en kendsgerning, at Sokkelund for-
svandt som skov, og selvom bønderne havde ret til udvisning af træ til brænde i
statsskovene, så savnede de dog træ til gavntømmer. Men skulle skoven have været
ejet af en hel bys bønder, var antallet i hvert fald i 1853 smuldret ind til 2, og i det
nævnte skøde findes ingen antegning om forpligtelse til at levere træ til nogen.
Der kunne derfor være grund til at undersøge, om det gennem skøder og arkivernes
andre dokumenter var muligt at bringe klarhed over skovens ejerforhold gennem ti-
derne. Dette er let nok i tiden efter 1844, hvor skoven og vænget fik matrikelnumrene
Kollekolle nr. 7a og 7b. Men før den tid kan det være vanskeligt at afgøre, hvilken
skov der er tale om i dokumenterne, fordi der fandtes andre småskove i Kollekolle
bys område.
Matriklen af 1688 oplyser således, at Kollekolle mod vest var helt indkredset af
skov mellem Nordskoven og Hareskoven. Den før nævnte påtegning om Jens Jørgen-
sens lejemål, der gentages i skøder tilbage til 1804, kan imidlertid tjene til en sikker
identifikation af skoven. Og i skødet fra 1804 (til Jens Nielsen og Hans Jensen) an-
føres tillige, at en Peder Jørgensen har ret til græsning af nogle små kreaturer i sko-
ven. Ved hjælp af denne oplysning kan skoven atter identificeres tilbage til 1774,
hvor denne Peder Jørgensen sælger bl. a. skoven til skovrider G. C. Hielcker.
De oplysninger, man kan få af endnu ældre arkivalier, er mindre sikre. Matriklen
1688 oplyser, at Kollekolle havde to gårde på tilsammen ca. 21 td. hartkorn, den ene
en "Københavner-gård", bygget på jord fæstet af kronen. Jorderne blev drevet ved
sædvanlig fællesdrift. Ingen af gårdene havde skov eller tørvemose, men alle skovene
administreredes af ridefogden. Det angives dog, at gårdene havde rigelig brænde i
deres vange, så en del må have været træbevokset. Tillige var der en kro, men uden
jord.
Af Rytterdistriktets Krigsjordebog fra 1719 fremgår det, at en af gårdene er blevet
delt i to, og at alle tre gårde har bønderskov. Gård nr. 1 har bygninger på 5 l fag,
kroen på 42 fag; den ligger på jord, der tilhører den store gård. De to halve gårde
har kun små bygninger.
I 1766-67, kort tid efter Christian VII's tronbestigelse, fik alle kronens fæstebønder
i Københavns amt selveje. Disse mange hundrede selvejerskøder udfærdigedes i Kol-
lekolle af regimentsskriver H ans Jørgen Dahl og blev forsynet med hans kunstfær-
dige underskrift. Dahl beboede den store gård og drev en halv gårds jorder. Han selv
blev ikke opfattet som gårdmand, så han fik ikke selveje, hvorimod byens to bønder,
Niels Andersen på en hel gård og Morten Bendsen på en halv, blev selvejere. Selv-

17