Page 18 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

af skovløber Heinrich Werther. Den er fundet tæt ved Frederiksborgvej på de arealer
lige nord for Hareskovbanen og øst for skovløberstedet "Sandskredshus", hvor jord-
arbejderne til den ny Hareskov-motorvej det sidste års tid har fundet sted.
Denne ejendommelige og smukke slibesten, der er trekantet, er afbildet på figur 4,
og den er fremstillet af en finkornet, tæt, grå stenart. Dens dimensioner er 30 X 10
cm, og ved foden er den 17 cm bred. Den bærer meget jævne slibeflader på for- og
bagside samt på den ene sideflade.

En skov, indhegningen kaldet

Om Bøndernes Hegns historie

Af F. Reimers

Værløse sogn har mod øst en smal korridor ud mod Bagsværd Søs vestlige ende, til
hvilken det grænser op på en strækning af kun ca. 100 meter.
Man kan undre sig over, hvorfor sognet har fået denne mærkværdige gevækst, når
det dog på en lang strækning grænser op til Furesøen. Et andet forhold, der kan give
anledning til undren, er, at dette område omfatter den lille skov, der nu bærer navnet
Bøndernes Hegn. Dette navn tyder på, at skoven må have været bønderskov, skønt
den ligger klemt inde mellem statsskoven, tidligere kongeskoven, Østerhegn mod syd i
Bagsværd kommune og Storskoven, der gennem tiderne har været ejet af greverne på
Frederiksdal, mod nord i Lyngby-Tårbæk kommune.
Traps "Danmark" 1) giver den forklaring herpå, at skoven under statsbankerotten
( 1813) blev pantsat til rige Værløse-bønder, og at pantet aldrig blev indløst. Samme
forklaring finder man i bøger om Københavns-egnens skove af Sv. Fleuron (1919)2)
og L. Albeck-Larsen (1956) 3). Fleuron oplyser, at skoven blev pantsat for 700 Rdl.,
hos Albeck-Larsen er dette beløb vokset til 7.000 Rdl.
I et skøde fra 1853, hvori gårdmand i Husum i Brønshøj sogn Jørgen Nielsen til-
skøder sin søn Niels Jørgensen sin halvpart i denne skov, findes imidlertid oplysnin-
ger, som synes at vise, at denne forklaring ikke kan være rigtig. I en påtegning fra
Københavns Amt henvises til en kontrakt mellem en tidligere ejer F. P. Winther og
en mand ved navn Jens Jørgensen fra 1803, altså la år før staten skulle have pantsat
skoven. Påtegningen oplyser, at "ifølge contract læst 18 juli 1803 har en foregaaende
eier F. P. Winther bortleiet til Jens Jørgensen paa hans og hustrues livstid, samt græs-
ning til en koe og ved skiødet til den efterfølgende eier Jens Jensen har Jens Jørgensen
erhvervet sig og hustrue brugsret til det ved det nævnte huus værende vænge".

I) Trap: Danmark V udg. 3. Ig60.
2) Sv. Fleuran: Skovene om København, Kbh. 1g 1g.
3) L. Albeck-Larsen: Skovene omkring København, Politikens Forlag 1956.
16