Page 22 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

ejerskøderne udfærdigedes på trykte formularer, hvori kun tilføjedes oplysninger om
navn, hartkorn o. 1., og kopier er ikke opbevaret, så man kan ikke af disse skøder få
oplysninger om de skove, der hørte til ejendommene. Derimod er opbevaret en for-
tegnelse over samtlige tinglæste selvejerskøder, og heri er for Morten Bendsens gård
tilføjet, at Peder Jørgensen ved ægteskab med Morten Pedersens (der må menes
Bendsens) enke har overtaget gården. Peder Jørgensens navn har vi allerede truffet i
forbindelse med retten til græsning af kreaturer i skoven.
Heller ikke gennem dokumenter vedrørende udskiftningen, der for Kollekolles ved-
kommende fandt sted i 1776, får man oplysninger om fordeling af skove og overdrev.
Udskiftningskortet omfatter kun byen og markerne, og en indberetning til Landvæ-
senskommissionen af 25/1 1777 omtaler ligeledes kun gårde og marker. Der kan dog
ikke være tvivl om, at udskiftningsforretningen må have omfattet hele byens område.
At indberetningen ikke er fuldstændig fremgår klart af de henvisninger til aftaler om
hegning af områderne, som findes i en del dokumenter om en 'strid i 1783 om hegning
af Kollekolles "fægyde", d. v. s. den del af landevejen, der førte fra byen mod sydøst
til dens overdrev.
Regimentsskriver Dahl, der i 1770 ved en tvangsauktion havde købt en halv gård,
der tidligere havde udgjort en del af Niels Andersens gård, fik tildelt hele området
øst for landevejen mellem ordskov og Åsevang. To halve gårde ejedes dengang af
skovrider Hielcker og kaptajn Ahrendrup, der fik områderne vest for landevejen, hen-
holdsvis syd og nord for "gaden", d. v. s. begyndelsen af Værløsevejen. Det fremgår
af indberetningen, at Dahls gård er den firlængede gård, der på kortet over Kolle-
kolle ses nordligst i byen. Hielcker havde i 1774 købt kroen, der er den firlængede
gård på østsiden af landevejen over for gadekæret. Ahrendrups gård er en tolænget
gård lige nord for Værløsevejen.
De første sikre oplysninger om skoven får man i forbindelse med Peder Jørgensens
salg af sin gård til skovrider Georg Christian Hielcker, der i 1774-81 var skovrider
for Københavns-revieret. Købet fandt sted 1617 1774, men tinglysningen af skødet
først 14/2 1780. I skødet oplyses, at gården sælges "med dens tilliggende bygning, jor-
der og andre herligheder, bestaaende af hartkorn ager og eng 5 td. I skp. IIh alb.,
skovskyld 2 skp. 2 fjk. I Ih alb." Peder Jørgensen beholder bI. a. ret til bolig og til at
lade nogle små kreaturer græsse i skoven. Samtidig købte Hielcker som nævnt kroen
med et lignende jordtilliggende og med skov af lignende størrelse. Det var denne
ejendom, Hielcker ejede ved udskiftningen i 1776, medens Peder Jørgensens gård var
solgt til kaptajn R. Ahrendrup. Dennes skøde er ikke tinglyst.
Efter Ahrendrups død sælges hans gård ved auktion til birkedommer Erich Chri-
stopher Cramer (II/!2 1782), der i 1784 videresælger til stadsmægler i København
Heinrich Winther (tinglyst 8/ I I). Winther køber tillige kroen og dens jorder, som i
1782 af Hielcker var solgt til geheimekonferensrådinde Desmerciere, og begge de to
ejendomme forbliver i Winthers eje indtil 21/8 1799, da han sælger det meste til
brændevinsbrænder Didrich Andersen Schou, der ved folketællingen 1801 bebor den
ene af byens to gårde. Winther beholder selv den tolængede gård med indhegnede
haver og skov. Om denne anføres: "Under dette kiøb er aldeles ikke indbefattet be-
nævnte ede gaardes tilhørende overdrev med derpaa værende træer af alle slags, som

20