Page 35 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse
P. 35
den blev derfor ophævet ved kgl. resolution 29/3 1786, og bygningerne blev overtaget
af staten, som derefter ved kgl. resolution 25/6 1790 her oprettede det første danske
skolelærer-seminarium, Blågård Seminarium.
Det var Joh. Jac. Branners agt at udvide Jonstrup-fabrikkens drift til et komplet
klædemanufaktur, d.v.s. til en fabrik på 20 væve; men staten tilstod ham imidlertid
dog kun foreløbigt et lån på 4.000 rdl. og åbnede ham en kredit på 7.600 rdl. Efter
nærmere forhandlinger med autoriteterne dannedes derefter et interessentskab, som
overtog driften, der skulde udvides til 15 væve, hvortil udfordredes 3 sæt maskiner,
der skulle drives ved vandkraft. Interessentskabet bestod af klædefabrikant Georg
Jac. Branner og hans 2 sønner, løjtnant Joh. Jac. Branner og Georg Chr. Heinrich
Branner. Der blev nu ved kgl. resolution 13/4 1803 tilstået interessentskabet et lån,
stort 30.000 rdl., "til Klædefabrikkens Udvidelse og hensigtsmæssige Drift", hvorefter
ejendommen ved skøde 31/ 12 1804 af kommercekollegiet blev overdraget til firmaet
Georg Jac. Branner & Sønner, "mod at dette benytter Ejendommen til en Fabriks
Drift og Fortsættelse" under fornøden kontrol. Joh. Jac. Branner skulle være fabrik-
kens leder; som vederlag herfor, samt for at befordre varer til og fra fabrikken, skulle
han have indtægter af jorderne, samt af brænderiet og kroholdet. I stedet for den
nedlagte vandmølle fik interessentskabet tilladelse til at opføre en vindmølle; en sådan
blev dog først opført af en følgende ejer flere år efter, at fabrikken var nedlagt.
Imidlertid døde Joh. Jac. Branner (d. 3/4 1804) og kort efter døde faderen, hvor-
efter broderen G. Chr. H. Branner overtog ledelsen af interessentskabet, der nu kun
bestod af ham selv og Joh. Jac. Branners enke, Petrine Branner.
De ulykkelige krigsår 1807-14 medførte imidlertid, at fabrikken ofte delvis måtte
indstille sin virksomhed. Og nu var det så langt fra, at staten kunne yde støtte, at pen
tværtimod så sig nødsaget til at kræve indfriet sit betydelige tilgodehavende 43.038
rdl. Det kom da til en opgørelse 1808, hvorefter interessentskabet ved skøde (tinglæst
5/3 1810 overdrog til staten fabrikkens hovedbygning, 2 staldbygninger og et mindre
våningshus, samt 18% td. land mod at få afskrevet 30.000 rdl. af gælden, medens der
for restgælden - 13.038 rdl. - blev udstedt obligation til statskassen. I handelen var
indbefattet alle i værelserne værende 14 kakkelovne og en fajanceovn, samt alle øvrige
indretninger, "dog undtaget Brændevinsværket og alle Fabriksindretninger og Inven-
tariet, som er borttaget til afbenyttelse ved den tilbageblivende Del af Stedet". Det
medfølgende areal var:
Nordre vænge . 69.840 kv.-al.
Haven med gårds- og byggeplads . 45.9 Io kv.-al.
østre vænge, herunder Allevejen . 145.780 kv.-al.
I alt 261.530 kv.-al.
eller 18i1;0"0td. Id. g. m., hvorpå hvilede en årlig afgift på 15 læs hø a 30 lpd. til den
kg!. staldetat.
Fremtidsudsigterne for fabrikken var imidlertid vedvarende mørke, hvorfor enkefru
Petrine Branner ønskede at fratræde som interessent for at redde sin betydelige med-
gift, der indestod som driftskapital. Ved skøde af 21/6 1810 overdrog hun derfor sin
33