Page 35 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse
P. 35

den blev derfor ophævet ved kgl. resolution 29/3 1786, og bygningerne blev overtaget
            af staten, som derefter ved kgl. resolution 25/6 1790 her oprettede det første danske
            skolelærer-seminarium, Blågård Seminarium.
              Det var Joh. Jac. Branners agt at udvide Jonstrup-fabrikkens  drift til et komplet
            klædemanufaktur,  d.v.s. til en fabrik på 20 væve; men staten tilstod ham imidlertid
            dog kun foreløbigt et lån på 4.000 rdl. og åbnede ham en kredit på 7.600 rdl. Efter
            nærmere forhandlinger med autoriteterne dannedes derefter et interessentskab, som
            overtog driften, der skulde udvides til 15 væve, hvortil udfordredes 3 sæt maskiner,
            der skulle drives ved vandkraft.  Interessentskabet bestod af klædefabrikant  Georg
            Jac. Branner og hans 2 sønner, løjtnant Joh. Jac. Branner og Georg Chr. Heinrich
            Branner. Der blev nu ved kgl. resolution 13/4 1803 tilstået interessentskabet et lån,
            stort 30.000 rdl., "til Klædefabrikkens Udvidelse og hensigtsmæssige Drift", hvorefter
            ejendommen ved skøde 31/ 12 1804 af kommercekollegiet blev overdraget til firmaet
             Georg Jac. Branner & Sønner, "mod at dette benytter Ejendommen til en Fabriks
            Drift og Fortsættelse" under fornøden kontrol. Joh. Jac. Branner skulle være fabrik-
            kens leder; som vederlag herfor, samt for at befordre varer til og fra fabrikken, skulle
             han have indtægter af jorderne, samt af brænderiet og kroholdet. I stedet for den
             nedlagte vandmølle fik interessentskabet tilladelse til at opføre en vindmølle; en sådan
             blev dog først opført af en følgende ejer flere år efter, at fabrikken var nedlagt.
               Imidlertid døde Joh. Jac. Branner (d. 3/4 1804) og kort efter døde faderen, hvor-
             efter broderen G. Chr. H. Branner overtog ledelsen af interessentskabet, der nu kun
             bestod af ham selv og Joh. Jac. Branners enke, Petrine Branner.
              De ulykkelige krigsår 1807-14 medførte imidlertid, at fabrikken ofte delvis måtte
             indstille sin virksomhed. Og nu var det så langt fra, at staten kunne yde støtte, at pen
             tværtimod så sig nødsaget til at kræve indfriet sit betydelige tilgodehavende 43.038
             rdl. Det kom da til en opgørelse 1808, hvorefter interessentskabet ved skøde (tinglæst
             5/3 1810 overdrog til staten fabrikkens hovedbygning, 2 staldbygninger og et mindre
             våningshus, samt 18% td. land mod at få afskrevet 30.000 rdl. af gælden, medens der
             for restgælden - 13.038 rdl. - blev udstedt obligation til statskassen. I handelen var
             indbefattet alle i værelserne værende 14 kakkelovne og en fajanceovn, samt alle øvrige
             indretninger, "dog undtaget Brændevinsværket og alle Fabriksindretninger og Inven-
             tariet, som er borttaget til afbenyttelse ved den tilbageblivende Del af Stedet". Det
             medfølgende areal var:

                   Nordre vænge                                 .  69.840 kv.-al.
                   Haven med gårds- og byggeplads               .  45.9 Io kv.-al.
                   østre vænge, herunder Allevejen              .  145.780 kv.-al.
                                                             I alt  261.530 kv.-al.

             eller 18i1;0"0td. Id. g. m., hvorpå hvilede en årlig afgift på 15 læs hø a 30 lpd. til den
             kg!. staldetat.
               Fremtidsudsigterne for fabrikken var imidlertid vedvarende mørke, hvorfor enkefru
             Petrine Branner ønskede at fratræde som interessent for at redde sin betydelige med-
             gift, der indestod som driftskapital. Ved skøde af 21/6 1810 overdrog hun derfor sin

                                                                                  33
   30   31   32   33   34   35   36   37   38   39   40