Page 34 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

I) Samtlige fabriks- og andre bygninger, inklusive valke- og melmølle på Jonstrup,
takserede til 67.720 rdl.
2) Gårdene Godthåb og Grøndal på Frederiksberg mark.
3) En skibsladning, vurderet til 27.7 12 rdl.
4) Halvdelen af fregatskibet "Venskabet".
5) Femteparten af skibet "Constantine".
6) Fjerdeparten af skibet "Patientia".

Men uagtet det store statslån stod Schneider ikke til at redde; 1786 måtte han gøre
opbud, og det store handelshus drog Jonstrup klædefabrik med i sit fald.
Fabrikken blev nu stillet til auktion; men på grund af den påhvilende servitut skete
intet bud, og staten lod sig da ejendommen udlægge. Da Schneider overtog fabrikken,
havde staten ofret 62.000 rdl. på virksomheden; da han måtte fratræde, var dette
beløb steget til 112.000 rdl. - Regeringen var nu i vildrede med, hvorledes den skulle
forholde sig med fabrikken; men efter nærmere overvejelse besluttede man at dele
virksomheden, og kgl. resolution 10/3 1786 fastsatte så, at der på Jonstrup skulle ind-
rettes et kattun- og lærredstrykkeri, samt et farveri, alt under ledelse af "Farver- og
Trykkermester Joseph Dalton", medens klædefabrikationen stadigt skulle fortsættes
under Garmann Hoffmanns styrelse. - For at gennemføre denne ordning ydedes af
staten et tilskud af ca. 9.000 rdl.
Joseph Dalton var en indvandret englænder. Han modtog straks af regeringen en
større, personlig understøttelse for at fremme sin del af virksomheden. 3.000 rdl.
medgik til omdannelse af bygningerne, og 12/4 1788 kvitterede han for modtagelsen
af inventarium og farvestoffer til beløb 4.342 rdl. Daltons virksomhed her var dog
kun kort. En strid mellem ham og den tilsynshavende kontrol førte til, at han blev
idømt "Tre Marks Bod", samt til at have sin stilling forbrudt og til at forlade Jon-
strup inden 4 uger.
Da Garmann Hoffmann tiltrådte styrelsen af klædefabrikken, fik denne atter en
hårdt tiltrængt istandsættelse samtidig med, at melmøllen blev omdannet til spinderi
ved vandkraft, hvortil medgik 7.000 rdl.
Hoffmann var dygtig og driftig som bestyrer og bragte atter fabrikken godt i gang,
hvorfor regeringen ikke betænkte sig på 1790 at bevilge 4.000 rdl. til forøget indkøb
af materialer. Men 1796 døde han, og klædefabrikken standsede da atter. Men nu
var staten endelig blevet ked af at drive fabriksvirksomhed, og Jonstrup blev atter
stillet til auktion; men da der heller ikke nu opnåedes bud, blev ejendommen 11/I2
1797 overdraget til kommercekollegiet, der atter afhændede den til klædefabrikant,
løjtnant Johannes Jacob Branner for 10.000 rdl., samt overtagelse i 2. prioritet af de
7.000 rdl., der var medgået til omdannelsen af melmøllen til spinderi og til istand-
sættelse af valseværket, i alt købesum 17.000 rdl.
Joh. Jac. Branner var søn af fabrikant Georg Jac. Branner, der dreven klædefabrik
på Adelgade i København. Da driften af statens klædefabrik på Blågård under navn
af "Det kgl. danske Dugmanufaktur" gik over til et aktieselskab, blev Georg Jac.
Branner (den ældre Branner) een af denne fabriks 4 direktører. Men fabrikken havde
mange vanskeligheder at kæmpe imod, deriblandt høj arbejdsløn og ringe afsætning;

3 2