Page 36 - Årsskrift 1969 fra Historisk Forening Værløse

andel til medinteressenten, hendes svoger G. Chr. H. Branner for en afståelsessum af
20.000 rdl. d. C., at erlægge i 4 på hinanden følgende terminer. Af den fabrikken på-
hvilende gæld til staten og private - 28.000 rdl. - overtog han hendes andel, hvorhos
han frafald t en fordring på r.000 rdl., han havde på hendes afdøde mand. Den vir-
kelige afståelsessum blev således 35.000 rdl. Først efter 3 års forløb, d. 6/6 r8r3, nåede
Branner at præstere den sidste udbetaling til svigerinden, hvorefter han så var ene-
indehaver af den tilbageværende del af fabrikken med maskiner og alle beholdninger
af uld, garn og klæde m. m., af jord tilliggende, krohold og brænderi, samt alle ude-
stående fordringer.
Samme år afviklede Branner sin skyld til staten og opnåede derved at kunne rea-
lisere den del af fabrikkens lager, der var deponeret til sikkerhed i statens magasiner.
Men i øvrigt blev det ham kun muligt at kunne præstere disse store udbetalinger ved
at optage nye lån. rO/3 r8r3 udstedte han obligation til P. 0stergaard for ro.ooo rdl.
sølv værdi, "uopsigeligt indtil 2 år efter at freden er sluttet", mod r. prioritet "i Stedet
Jonstrup", med alt tilliggende og alle rettigheder, deriblandt krohold og brænderi.
r8r6 fik han denne gæld nedbragt til 7.000 rdl.
Branner indså imidlertid, at hans stilling på Jonstrup var uholdbar, og da staten
endelig hævede den på ejendommen hvilende servitut, lykkedes det ham at få solgt
fabrikken til købmand Anders Hansen for 4 r.000 rdl. (Skøde 7/ r r r8r7) .
Statens forsøg på at skabe en manufakturindustri i stor stil på Jonstrup opnåede
kun højst tarvelige resultater, hvorimod der af statskassens store kapitaltilskud måtte
afskrives en stor del som tabte. Man havde håbet at skaffe beskæftigelse ved fabrikken
for en mængde arbejdere; men med få undtagelser var det kun udlændinge, der søgte
beskæftigelse for atter efter en kort tids forløb at forlade landet. Der lever dog endnu
efterkommere af enkelte indvandrede funktionærer, der tog fast ophold her i landet
(Schwencke, Bedei, Castella, Hechmann m. fl.). Stor betydning fik Jonstrup Manu-
faktur ved de mange spindeskoler, der i ikke ringe grad fremmede kvindelig husflid
på landet, samt ved at uddanne dygtige lærlinge, der senere som vævere drev hånd-
værk i by og på land.
Og endelig må det ikke forglemmes, at staten vandt sin store fordel ved, at den,
da det danske seminarium efter Blågårds ødelæggelse r807 var bleven hjernløst, kunne
henvise seminariet til rummelige lokaler på Jonstrup, hvor det kunne fortsætte sin
virksomhed, fjernt fra hovedstadens tummel og i landlige og hyggelige omgivelser.

Note:
Artiklen er optrykt med tilladelse af ]onstrupsamfundet.

34