Page 27 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse
P. 27

Kulsvier Karl K. Nielsen, tilføjer yderligere: Om dette sagn med trillebøren kan
          meddeles, at det siges at være på Sand skred bakke, at den myrdede kniplingskræmmer
          skulle være begravet, og at det var hans genfærd, der kørte til kirken og dens indviede
          jord.
            Grunden til, at Hans' vej gik forbi kirken i stedet for ad den nuværende Ganløse-
          vej, var den, at der gik en markvej lige ned over Bundså til Dyssegård i Ganløse
          Bund.
            En træbro (Krumphardts  bro) førte over Bundså, og her gik konerne fra Kr. Vær-
          løse i sin tid ned og skyllede tøj.



            Et af de mest kendte sagn her fra egnen er

                              Sagnet om Pejelars og Ole Dybendal.
            Pejelars ville gerne giftes med smedens datter fra Farum; men Pejelars havde ingen
          penge, og smeden ville kun give sin datter bort til een, der havde det.
            Pejelars vidste, at ovre i Nørreskov var der en drage, som vogtede på en skat, der
          lå i en af kæmpehøjene, og kunne han få fat i denne skat, var han en holden mand,
          som nok skulle få smededatteren.
            Han vidste, at under en kamp med denne drage måtte der ikke mæles et ord, hvis
          man ville have en chance for at vinde; men Pejelars var ingen modig mand og fik
          derfor en kammerat, som var både modig og stærk, til at hjælpe sig med at fælde
          dragen mod til gengæld at få det halve af skatten.
            Manden var Ole Dybendal.
            Da de kom ud i skoven og skulle tage kampen op med dragen, og denne spyede ild
          ud af gabet og slog med halen, så jord og sten røg langt væk, da råbte Pejelars højt
          om hjælp og tog flugten. Ole Dybendal måtte derfor kæmpe alene mod dragen, og
          kampen endte med, at de begge lå døde af deres sår.
            Dragens og Ole Dybendals blod banede sig vej ned gennem skoven i en vildflod og
          dannede den store kløft, Dybdalsrenden.
            Vi ved ikke, om Pejelars fik skatten eller smedens datter i Farum; men det er
          sikkert heller ikke det, vi skal lægge mærke til, når en god slutning ender her; thi
          sagnet er sikkert et svar til en af de forrige århundreders Spørge- Jørgener, som af sin
          far har forlangt at få forklaret, hvorfor denne kløft er her, og hvordan den er frem-
          bragt.
            Der findes mange sagn af denne art rundt omkring i landet, hvor en geologisk
          formation eller en stor sten forklares opstået på forskellig vis.



                                    Kirkeklokken  i Farum.

            Der findes et skønt digt af C. J. Boye, som var lærer ved Jonstrup seminarium og
          siden præst i Søllerød. Han var salmedigter og skrev bI. a. "Dybt hælder året i sin
          gang ... " og "Bliv hos os, når dagen hælder ... ".
   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32