Page 30 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse
P. 30
Han spillede dog kongen et puds, engang da han fik ham lokket til at besøge hans
ø. Han inviterede på ålesuppe (Farum sø er bekendt for sine fine ål). Han tog sø-
vand og serverede for kongen. "Hvad er det" sagde denne, "Hvor er ålene?" "Som
øen uden jord, så suppen uden ål," sagde narren.
Spøgeri i Ganløse.
Arnold Svendsen, f. 15/12 1887 på Dyssegård i Ganløse Bund, fortæller, at der i
hans ungdom gik en kirkesti over alle gårdlodderne fra Ganløse Bund til kirken i
Ganløse.
Han kom kørende på cykle en nat fra Ganløse og skulle hjem til Dyssegård. Ved
Asserhøj så han en mand med to store hunde ude på markerne i nogen afstand. Mar-
kerne var helt dækkede med sne, så der var ikke en plet at se. Arnold Svendsen stod
af cyklen og så på dem, og idet han gjorde dette, rejste hårene sig på hans hoved, så
han havde en fornemmelse, mm om huen skulle ryge af.
Han kørte videre til korsvejen ved Ganløse Bund og ventede at træffe dem der;
men de var forsvundet, og der var ingen spor i sneen.
Meddelt til maskinm. J. K. Skov af Arnold Svendsen 20/2 1962.
- - - Om sommeren gik karlen hos gdr. Ole Jensen i Ganløse Bund fra Ganløse ad
den nævnte kirkesti hjem til gården, og da mødte han først hundene og siden man-
den, som gik bagefter, og han, karlen, blev kastet bort fra stien af noget usynligt.
Han tog sine træsko i hånden og løb hjem, alt hvad han kunne. Han var ligbleg og
meget rystet over synet. Dette foregik i årene Ig08-og.
Sidste afsnit er i sin tid fortalt til Arnold Svendsen af A. C. Jensen, der i mange år
boede i Rolandshvile i Knardrup.
Lys over dørtærsklen.
Christian Svendsens hustru, Inger Marthine Larsen, f. 1853 i Søllerød, fortalte
børnene, at da hun som ganske ung, ca. 1865-70, en aften var på besøg sammen med
sin søster på "Søgård" i Knardrup hos Peder Eliasen, der var gift med Christiane
Knudsdatter fra Kr. Værløse, hørte hun, at der blev ved med at rulle ligesom en
keglekugle hen over loftet på et bestemt tidspunkt. Hun spurgte om, hvad det var,
og der blev svaret, at det skulle hun ikke tage sig noget af; det hørte de så tit.
Da Sophie Knuds (f. ca. 1823, gift med Knud Mathiasen, Kr. Værløse og moder til
Christiane), lå ude på Søgård en nat, så hun en lille barnekiste med to brændende lys
inden for dørtrinet.
Da der senere skulle lægges nyt gulv i stuehuset, fandt de et lille barnelig ved
denne dør, og siden var der intet spøgeri mere på gården.
Meddelt til maskinm. J. K. Skov af Arnold Svendsen 20/2 1962.