Page 35 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse

I de første år af den Gram-Langenske forstordning anvendte man "kunstigt ræk-
værk" om skovkulturerne, men da forstordningen havde været i funktion godt en
halv snes år, begyndte man at tænke på andre hegnsmåder omkring plantagerne, og
i en notits i forstprotokollen for Københavns skovdistrikt eller bedrift, som det den-
gang hed, anfører man i året 1778, at man om de to første hugster fra 1765 har opsat
84 roder = 420 meter volddige til erstatning for det på det tidspunkt 13 år gamle og
herved nedslidte rækværk om I. og 2. hugst.
Afstanden i dag fra den langenske afdelingssten ved Furesøen langs den jordvold
mellem søen og Frederiksborgvej. der i dag danner grænse mod Kollekolle, er nøj-
agtig disse 420 meter. Hvor blev denne jordvold nu placeret i 1778 i forhold til den
langenske afdelingslinie, der her gennem skovseparation og dermed udskiftning sam-
tidig var blevet ejendomsgrænse mod Kollekolle?
På Københavns beridt sad i årene 1759-1788 vildt- og forstmester Anders Olsen
som leder, og fra forstordningen ved vi, at han spillede en betydelig rolle ved de for-
skellige arbejders iværksættelse og afprøvning, og ligesom man på et tidligt tidspunkt
under forstordningen anvendte Københavns beridt som arbejdsfelt, er det sandsynligt,
at noget lignende senere har været tilfældet med henblik på at afprøve de nye hegns-
sætninger i forbindelse med udskiftningerne.
I hvert fald satte man allerede i 1778 volddige i Nørreskovens syd-østlige del mod
Kollekolle, og i 1968 ses det stadig tydeligt i skoven, at denne jordvold blev opført
2 alen inden for den langenske afdelingslinie og hermed nord for den langenske sten
ved Furesøen, således at 2 skovalen helt kom til at ligge på kronens areal.
De retningslinier, Anders Olsen i 1778 fulgte ved opførelse af volddiget mod Kolle-
kolle, affødte 2 år senere en række analoge almene forskrifter for hegnssætninger i
ordsjælland; således hedder det i en skrivelse af 7. november 1780 fra overforst-
mester Warnstedt til rentekammeret angående hegnenes sætning i de nordsjællandske
amter: "Omendskiønt jeg formoder, at de Grøvter og de Steengierder, som skal for-
færdiges, allene kommer til at graves og sættes paa Hands Kongelige Majestæts Skov
og Grund for ikke at Undersaatterne skal miste noget af deres Ager Jord, saa ønsker
jeg dog at erholde det Kongelige Rentekammers behagelige Biefald dertil, hvilket jeg
allerærbødigst herved udbeder mig."
Rentekammeret resolverer herpå 9. november 1780, at hegnene "blive at sætte paa
den forbeholdne Skovgrund, saaledes at Bøndernes tilstødende Jorder intet derved
afgaaer", og den I 7. december 1780 bekendtgør overforstmesteren rentekammerets
resolution for vildt- og forstmester Anders Olsen på tilsvarende måde: "og blive disse
Grøvter og Gierder alle satte paa den forbeholdne Skovgrund saaledes: at Bøndernes
tilstødende Jorder intet derved afgaaer."
Ved rejsning af stengærde eller jordvold om skovene tog man materialerne hertil
henholdsvis ved at fremstille en indre og en ydre grøft.
På udskiftningskortet over Nørreskoven fra I792 er for yderhegnenes vedkom-
mende anført totalt areal i kvadratalen. Dividerer man skovens totale hegnslængde
fra hegnsregistraturen op i hegnsarealet, får man for l ørreskoven en bredde på jord-
vold med ydre og indre grøft på godt 7lh alen, svarende til 2 X 2 alen grøfter og en
godt 3lh alen bred jordvold.

33