Page 26 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse

Maren fortæller om vor mangeårige forkarl på Værløsegård, Jens Peter Bendix.
Denne ældre og erfarne mand skulle en morgenstund til København. Han tog jævn-
ligt af sted med en af de to store, tunge arbejdsvogne, der stod i den gamle vognport.
Den blev lastet med hø, halm, hvidkålshoveder eller hvad der nu skulle sælges. Han
spændte så hestene for og satte sig selv i toppen eller nedenfor læsset på agestolen.
Så slog han et slag med pisken og ud af porten fløj vognen, gennem porten, gennem
gården og ud af den sære gamle port, som nu forlængst er sunket i grus, og så gik
det i trav til København. Men en morgenstund ville de to heste ikke ud af porten.
Det var tydeligt, at de så noget, som Jens Peter ikke så. De stejlede og skabte sig.
Ingen magt kunne drive dem fremad. Heldigvis havde vognporten en udkørsel til.
Man kunne "bakke" ud. Og det gjorde Jens Peter, og af sted gik det igen. Men at
det var de til gården hørende genfærd, der havde vist sig for hestene, det er ganske
klart. Det vidste Jens Peter bestemt.
Men så vidste fru Maren en ting til:
De to til Værløsegård knyttede spøgelser er ikke, som jeg har troet, et par tågede
kvindeskikkelser, men en herre og en dame, der går igen. Dette er straks meget mere
romantisk. Der burde foretages en udgravning i den gamle haves sydøstlige hjørne,
der hvor der nu er blomsterbed, og ikke vildtvoksende krat som i min barndom.
Og så beder vi andre, der har hørt sagn og sagaer om dette spøgelsespar endelig at
komme frem med hvad de ved. For der må bestemt ligge en eller anden begivenhed
- et drama eller et sagn - bag fortællingen om de hvide skikkelser, der påstås ved
midnatstid at gå igen det ene århundrede efter det andet.

Fru Ebba Tramp-Launsbys historie om kniplingskræmmeren kan vi straks supplere
med følgende beretning, fortalt til maskinm. J. K. Skov 20/2 1962 af jordbruger
Arnold Svendsen i Oremosen ved Kr. Værløse.

Christian Svendsen, f. 1841 i Kr. Værløse, ejede Dyssegård i Ganløse Bund. Hans
børn fortæller, at han aldrig så spøgelser eller var ude for noget uforklarligt eller
mærkeligt.
Derimod har sønnen, Hans Christian Rasmus Svendsen, f. 1874, boende i Søsum,
berettet følgende til sine søskende:
Hans far, Chr. Svendsen, kom kørende fra Dyssegård gennem Kr. Værløse og skulle
til København. Hans Chr. R. Svendsen red på en sort hest for at hjælpe den tunge
vogn over de værste bakker (Forspand).
Da de kom til Sandskred bakke (eller grusgrav), hvor nu Ny Vestergård i LI. Vær-
løse ligger, vendte han om med hesten for at ride tilbage; men så kom der pludselig
en lyd som fra en trillebør, hvor hjulet slæber på: Dudela - dudela - dudela -, og
denne lyd fulgte ham lige til Kr. Værløse sprøjtehus. Så forsvandt lyden op mod kir-
ken, og Hans red videre hjem til Dyssegård. Hesten krummede sig sammen, da lyden
kom, og den var aldeles forskræmt og svedt, helt ødelagt af turen. Hans kunne jo
ikke se, hvad det var, da det var tidligt om morgenen og mørkt; men han var så
bange, at han ikke turde gå ind i stalden med hesten, men straks løb ind til sin mor.
Denne begivenhed skal have fundet sted sidst i 18go-erne.