Page 23 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse
P. 23

Ønskebøgen.

              I Lille Hareskov ikke langt fra Syvstjernen stod i ældre tid, d. v. s. for ca. 50 år
            siden, et mægtigt bøgetræ, kaldet 0nskebøgen;  men nu er kun stubben tilbage.
              Dette træ har i mange år været hult; måske ved et af naturens luner, måske fordi
            det engang i sin opvækst er blevet beskadiget på en eller anden måde. I alt fald
            3-4 m oppe ad stammen var der nogle små huller efter udgåede grene, og det var
            disse små huller, man skulle få en sten ind i og samtidig udtale et ønske. Hvis man
            ramte hullet, og stenen forsvandt i det hule træ, gik ønsket i opfyldelse.
             Da stedet i mange år var sognets og egnens festplads, har der ofte været dans, og
            man må da formode, at mange unge mennesker her er blevet forenede i et fælles
            ønske om en fremtid med gode kår for dem og deres.

              I sin artikel om Ønskebøgen i årsskrift 1967 skriver statsskovrider E. Laumann Jør-
            gensen:

             Thorkild Ramschou fortæller i "Træ og Tradition",  udgivet af Træbranchens  Op-
            lysningsråd: Lider man af tandpine, kan man gå ud i Hareskoven, lirke med et søm
           ved den dårlige tand og derefter slå det i Ønskebøgen.
             Dette er for mig en ny forklaring på de uendelig mange søm, der er hamret i
            bullen. Vi troede, det mest skyldtes drenge, der ønskede trin til at kravle op i træet,
            lavet med søm.
             Træets alder er ca. 200-300 år, og det vil få lov til at blive stående, så længe det
            ikke frembyder nogen fare.



                                    Nonnerne i Lille Værløse.

             Der findes et sagn eller udsagn, som fortæller, at ældre værløseborgere ved natte-
            tide har mødt en sort eller hvid nonne på vejene omkring Klostergården.  Nonnerne
            forskrækker ingen; men det føles lidt mærkeligt, og mødet efterlader altid en sær
           fornemmelse.
             Det er klosterets beboere, der går hjem.



             Fru Ebba Tramp-Launsby,  der blev født på Værløsegård i 1886, har sendt nogle
           artikler om det gamle Værløse til Hareskov-Værløse  Avis, hvor de blev trykt i tiden
            24/6 til I l/! I 1960. Blandt hendes erindringer er også nogle spøgelseshistorier, som
           vi mener bør følge med i denne samling om spøgeri og overtro i Værløse.
             Hun indleder således:
             Vi gamle folk med de mange minder tænker ofte på, at med os går en mængde
           sagn, minder, legender og folketro, ja ligefrem egnshistorie, i graven, når vi engang
           går bort.
             Derfor vil jeg fortælle lidt fra Værløseegnen. før det bliver for sent.

                                                                                 21
   18   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28