Page 19 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse

Man har fundet lig med pæl gennem brystet, og man har fundet lig med træpløk-
ker over arme og ben, endelig også med snøre og tøjrepæle, som har haft til opgave
at holde ligene fast til bunden. Nogle af ligene har været nøgne, andre iklædt lær-
reds- eller skinddragt, endelig nogle indsvøbt i et tæppe.
For nogle år siden fandt man i Borremose i Himmerland et moselig. Benene var
itubrudte, baghovedet knust, om halsen et reb med løbegang, altså en strikke.
r reglen er moseligene fra tiden 100 år f. Kr. til 100 år e. Kr. Historieskriveren
Tacitus, der levede omkring 40-80 e. Kr., skriver, at germanerne brugte at sænke
kujoner, krigsrædde og unaturlige i kønsliv i moser, med greneværk lagt ovenpå. r
Skåne har man fundet lig med tre pæle igennem.
Vi husker måske endnu mordet på P. Bangsvej, hvor staven var brudt over ligene
af de to mennesker, og at museumsfolk dengang henledte politiets opmærksomhed på
hvilken kreds af mennesker, de skulle søge morderen.
Erik Plovpenning blev 1250 dræbt ved halshugning i en båd på Slien, muligvis på
hans broder Abels foranledning. Hans lig blev sænket i Slien; men da fiskerne be-
standig fik ham i deres garn, blev liget taget op og nedpælet i Gottorp mose. Senere
begravet i Slesvig domkirke og derfra flyttet til Ringsted.

ad nr. 2. Gårdmand, nedmanet i Karlsmose.

Ole Mathias Olsen, f. 4-11-1861 i Kr. Værløse og opvokset på GI. Skovhavegård,
der har jord ned til mosen, tog Arnold Svendsen ud i mosen og forklarede ham, at
netop her på dette sted havde pælen stået, da han, Ole M. Olsen, var ung.

ad nr. 6. Kong V olmers vilde jagt.

I muld for længe siden kong Valdemar er lagt;
men sælsomt gennem tiden går sagnet om hans jagt.
Tit korser arme bonde sig end på natlig sti,
når jægere og hunde ham suse vildt forbi.

r Jonstrup er kong Volmer set på en hovedløs hest i fuld galop med en mængde
glammende, lænkeraslende og spættede hunde efter sig.
Det er klart, at det ikke er rart at stå ham i vejen. Han følger oldtidsvejene og be-
nytter på turen fra Jonstrup vadestedet over vestenden ved Farum sø, og vejen på
den anden side er opnævnt Kong Volmers vej.
Han rider gennem Gedevasegården, hvor ingen porte kan være lukkede, selv gavl-
lemme kniber det med at holde lukket.
Oppe ved Vassingerød eller Lynge gentager det samme sig. Disse sagn er sidelø-
bende med en hel del sagn fra Nordsjælland og ned til Vordingborg.