Page 18 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse
P. 18

Folkesagn og overtro fra

                                    V ærløse og omegn


                                               Ved J. K. Skov
                   Fra afd. arkivar og folkemindesamler Hans Ellekilde modtog vi i sin tid et manu-
                 skript om folkesagn fra Værløse sogn, som blev trykt i vort årsskrift 1966.
                   I slutningen af sin artikel anmoder Hans Ellekilde om, at der må blive samlet
                 endnu flere og ændringer til disse og de foregående, så de kan blive bevaret for efter-
                 tiden, ikke mindst i Dansk Folkemindesamling på det Kongelige Bibliotek.
                   Det er lykkedes os at samle følgende, som mange af vore læsere sikkert vil nikke
                 genkendende til. Hvor ingen kildeangivelse findes, stammer meddelelserne fra kul-
                 svier Karl K. Nielsens manuskript til et foredrag om sagn og overtro fra Værløse og
                 omegn.
                   Først bringer vi tilføjelser og ændringer til Hans Ellekildes artikel i årsskrift 1966.



                 ad nr. 2.  Et andet kendt Værløsesagn er:

                                            Bonden ved Ryget.

                   Bonden, som ejede jorden, hvor nu Ryget skov ligger, var en gudsforgående krop.
                 Han lå på lur ved hulvejene og overfaldt de vejfarende, som han slog ihjel, hvis de
                 gjorde modstand under udplyndringen. I kirke gik han aldrig.
                   Han døde imidlertid og skulle begraves; men da gravfølget kom, sad han på ryg-
                 ningen af sin gård som et genfærd og kyste alle tilbage igen. Ingen turde være på
                 gården.
                   Så sendtes bud efter præsten, og han manede genfærdet ned i Kalsmose (1852:
                 Kassemose, senere Sortemose ), og slog en pæl igennem det. Men selv en pæl igennem
                 et genfærd er ikke nok. Først da en gammel kælling satte en stoppenål uden øje i
                 pælen, kunne det bliver der. Jern bandt genfærdet.

                   I Thieles version af sagnet lægger man mærke til, at der står: Præsten manede gen-
                 færdet  ned i herredsskel.  I ovenstående Værløsesagn er det både sogne-, amts- og
                 herredsskel. Tanken med dette må være, at spøgelset vanskeligt kunne gå igen på et
                 sådant sted, hvor der var tre sogne, to herreder og amter at vælge imellem.
                   En anden ting, vi skal lægge mærke til ved sagnet om Rygetbonden, er, at der blev
                 slået en pæl gennem liget eller genfærdet.
                   Det blev altså nedpælet.
                   Fra oldtidsfund har vi ca.  100 moselig fra Danmark, Holsten,  ordtyskland og
                 Holland.

                 16
   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23