Page 16 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse
P. 16

Stade, d. 20. juni 1848.

                                                Kjære Pige!

                    Jeg erfarer med den dybeste bedrøvelse og inderligste deltagelse den ulykke - som
                  er rammet Eder - men jeg beder Eder være tålmodige, da det er den algode Guds
                  villie alt hvad der sker med os mennesker her på jorden, hvad enten det er ondt eller
                  godt. Derfor må vi overgive os i det alvise forsyns hænder, som styrer alt, og som vi
                  kortsynede mennesker ikke kan forstå eller fatte, derfor må vi bære det kors med tål-
                  modighed, som Herren pålægger os, og søge vor trøst i det hellige ord, som siger: Den
                  Herren elsker, den revser han.
                    Da jeg hører Eders store sorg, som endog strækker sig til mig i fjerne fremmede
                  lande i mit fangenskab, kunne jeg ikke undlade at skrive Eder til og bevise Eder den
                  deltagelse og trøst, som er mig mulig i denne min fraværelse, - men jeg håber med
                  Guds hjælp, at snart denne blodige krig vil blive afløst af den blide fred - som snart
                  skal forene enhver til sine elskedes kreds, og hvor jeg da bedre kan tolke mine følelser,
                  end min pen formår at skildre dem.
                    Jeg skikker denne korte skrivelse til Eder med de hjerteligste hilsner fra Eders hen-
                  givne ven og kjerlige deltager i Eders dybe sorg.
                                                                   Hans Pedersen Værløse.



                                                Kære Broder.

                    Jeg skriver til dig og beder dig, om du ikke vil sende mig en halv snes daler, da jeg
                  nu er bleven ren; thi jeg ejer ikke en skilling mere hernede og er endda i gæld til;
                  men jeg håber på dig gode broder, at du vil hjælpe mig, da jeg dog med Guds hjælp
                  håber at kunne betale dig dem igen om ikke før så aldrig. Thi når jeg ikke lovede dig
                  så godt, så ville du måske vægre dig ved min begæring; men nu tænker jeg vel, at du
                  må skamme dig derved.
                    Lev vel, kjære broder, det ønskes dig af mig. Hils din søster.

                                                              Hans Pedersen. Lille Værløse.



                                             Kære Søster Marie.

                    Jeg skriver til dig og lader dig min skæbne vide, at min pung er bleven tom, men
                  jeg tænker, at du vil være så god at sende mig et halvt hundrede daler til at fylde den
                  med igen. Kære søster, du kan tro, at jeg godt kan bruge penge; thi alting er meget
                  dyrt, man må jo dog sørge for at pleje sit legeme så godt som muligt. Derfor håber
                  jeg, at du vil være så god at sende mig et par skilling.
                    Lev vel, kære Søster.
                                                              Hans Pedersen. Lille Værløse.
   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21