Page 12 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse

sidste mand. Stemningen var forskellig. Mange var næsten ikke til at overgive sig; ja,
kæmpede endogså uafladelig efter at nogle havde overgivet sig.
Nu stormede de ned på os og rev tornyster og lædertøj af os og drev os sammen i
en flok. Men kaptajn Fyrstenberg talte for os, og vi fik tilladelse til at gå ned og tage
vores tornyster og brødpose, og nogle af vore måtte bære de sårede op af engen, og
så blev vi som arrestanter fulgt til Oversø kirke, hvor vi blev indesluttet den nat.
Den 25. blev vi fulgt til Slesvig, hvor vores arrest var 10 større og mindre værelser,
som var bestrøet med halm som i et fårehus. Om morgenen og aftenen fik vi varmt
øl og om middagen tre mand et fad mad. Den 28. om morgenen blev vi opstillet nede
i gården og marcherede op i sektioner, og hannoveranerne fulgte os til Rendsborg,
hvor vi blev arresteret i kirken og fik middagsmad omtrent en time efter, at vi vare
ankomne. Kirken blev indrettet til vor bekvemmelighed, og efter omstændighederne
havde vi det så godt, som vi kunne forlange det. Vi fik 12 skilling dansk om dagen
og to brød om ugen og et godt middagsmåltid hver dag og frihed til at gå på kirke-
gården i den fri luft om dagen, så man kan sige, at vi ikke manglede andet end fri-
heden.
Vi var her til den 25. maj, da fik vi ordre til at rejse til Altona. Da vi marcherede
ud til jernbanen, fik vi lejlighed til at tage nogle af byens fæstningsværker i øjesyn.
På banegården fik vi anvist vogne, hvor vi måtte stige ind, og snart kom lokomotivet
ud af sit skur med fnysen og hvislen, ligt et stort og tirret dyr, og nu gik det snart i
flyvende fart over marker, enge og heder, gennem skov og krat, moser og vandløb, og
alt afvekslede med en beundringsværdig hurtighed, fra det mest uhyggelige, hvor na-
turen næsten syntes uddød, og til de frugtbareste skønne marker og blomstrende enge
og yndigste landsbyer, hvor alt i naturen havde formet sig for at forskønne sine yn-
digheder. Alt dette var så indtagende for os, som i så lang tid havde været udelukket
fra naturens herligheder, og bragte os stundom til at forglemme vor sørgelige forfat-
ning. Den første station, vi kom til fra Rendsborg af, var Neumynster, hvor vi op-
holdt os i nogle minutter, og hvor der stødte et andet tog til det, som bragte os af
sted, og nu blev det en anselig række. Derpå gik det rask af sted igen til Segeberg,
hvor toget atter standsede, og efter et kort ophold gik det videre til Elmshorn og der-
fra til Altona, hvor vi blev indkvarteret i et ridehus. Det var i det hele en behagelig
lysttur, og de ovennævnte købstæder havde et behageligt udseende med hensyn til
beliggenhed, selv Sorø i Sjælland kunne ikke måle sig dermed. Undervejs så jeg gø-
gen; men jeg havde ikke lejlighed til at høre ham.
I Altona var vi til den 27. maj, og i den tid havde vi det ret behageligt i en så be-
hagelig stad, som vi dog kun så lidt af, og vi nød den ømme deltagelse af borgerne,
under hvis bevogtning vi var. Vi gik nu om morgenen om bord på et dampskib, som
skulle fjerne os fra det gamle, kære hjem og bringe os til fremmede kyster. Nu stødte
dampskibet fra broen, og hjulene slog hvirvler i vandet, og hurtig pløjede det floden
og væltede sine hvirvler op mod den nære flodbred. Yndigt var synet af Altona fra
floden af, mm vi passerede. Det var en gren af Elben. Smukt hævede byen sig op ad
en bakke, bevokset med skyggefulde træer, og allerede lidt efter, at vi havde fjernet
os fra dette behagelige sted, så vi de mærkelige tårne og spir af det bekendte Ham-
borg, som hævede sig stolt ved Elbens bredder.

10