Page 17 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse

Oplysninger: Hans Pedersen blev født den 28. januar 1824 i Lille Værløse. Hans fader, husmand
Peder Andersen, havde den lille landejendom i den nordlige del af byen, som i første del af
dette århundrede har været ejet af Niels Chr. Foss.
Faderen var gift to gange. Den første hustru hed Karen Hansdatter og med hende havde
han 4 børn, hvoraf de 2 dog døde som små. Hans var nummer 3 i rækken. Søsteren Marie, der
var 3 år ældre, blev siden gift med gårdejer Anders Espensen i Stralsund.
Efter en fødsel den 27. juni 1826 døde hustruen den 6. juli, 32 år gammel. I kirkebogen
findes bemærket, at hun blev begravet med tale og sang, hvad vistnok skal tyde på en uregel-
mæssig død; men herom vides intet. Allerede den I. september samme år giftede faderen sig
igen med den 28 år gamle Karen Larsdatter.
I dette andet ægteskab blev der også født 4 børn, hvoraf igen de 2 døde som små. Voksne
blev Lars Pedersen og Karen Margrethe Pedersen.
Hans har altså haft stedmoder fra han var 2 år. Han blev konfirmeret i Værløse kirke den
22. april 1838 og får følgende vidnesbyrd; Kundskaber: tg, Opførsel: god.
I sin ungdom har han åbenbart tjent rundt på gårdene, for da han i 1847 bliver soldat i
Helsingør, kaldes han tjenestekarl. Da han blev soldat havde han en kæreste i Farum. Hun
giftede sig dog med en anden, mens han var i krigen - siger overleveringen.
"Visebogen" er i lommeformat og i læderbind. Den indledes som allerede nævnt med en
række viser og senere følger nogle breve og lidt regnskab. Dagbogsoptegnelserne følger til sidst.
Det hele er skrevet med en meget smuk håndskrift. Denne gotiske skrift er læst og "oversat"
af lærer P. P. Hjeds, Kerteminde, der som født i Sønderjylland har været meget interesseret i
bogen. For det store arbejde, han har udført, fortjener han familiens tak.
Oplysningerne har min morbroder, Laurits Petersen, Lille Værløse, indsamlet forskellige
steder.
Dagbogen foreligger i det sprog, hvori den er affattet og i det væsentlige også med forfatte-
rens tegnsætning og stavning. Man må altså forbavses ikke alene over hans store iagttagelses-
evne, men også over hans stilistiske, ja, næsten journalistiske evner til at skildre det, som han
ser. Den mulighed er til stede, at han selv kan være forfatter til nogle af de sange, som bogen
indeholder.
Da Hans Pedersen blev løsladt, begav han sig på hjemvejen; men han blev syg undervejs og
blev indlagt på lazarettet i Fåborg, lidende af tyfus. Her døde han ifølge oplysninger fra hærens
arkiv den 9. november 1848 og blev begravet på kirkegården der i byen.
På denne kirkegård blev der begravet soldater fra alle tre krigsår og fra 1864. Gravene lå
rundt på kirkegården mellem de andre grave. Men i 1866 blev de alle sløjfede, og der blev
indrettet en minde høj på den smukkeste plet af kirkegården, tæt ud til vandet. Denne findes
endnu. Midt på den er rejst et fælles mindesmærke for de faldne, og rundt om ved højens fod
findes der en mindeplade for hver af de faldne og døde soldater. På en af dem står at læse
H. P. Værløse, 2' fep. J. Cpg.
Byens og egnens befolkning holder mindet om de faldne soldater i live og holder mindehøjen
i smuk stand. Hver Kr. Himmelfartsdag er der mindefest ved graven. Soldaterforeningerne går
med faner i spidsen for et optog til graven, hvor der bliver holdt tale og nedlagt en krans.
Selve "Visebogen" blev efter hans død sendt til hans broder Lars Pedersen, som overlod den
til sin ældste søn Laurits, der igen har bestemt, at den skal gå i arv til hans sønnesøn Jørgen
i Slangerup.
L. Nielsen.

Denne artikel er venligst overladt Historisk Forening af overlærer Lars Nielsen,
Kerteminde.