Page 17 - Årsskrift 1968 fra Historisk Forening Værløse
P. 17

Oplysninger:  Hans Pedersen  blev født den 28. januar  1824 i Lille Værløse. Hans fader, husmand
           Peder  Andersen,  havde  den lille landejendom  i den nordlige  del af byen, som i første del af
           dette århundrede  har været ejet af Niels Chr. Foss.
             Faderen  var gift to gange.  Den første hustru  hed Karen  Hansdatter  og med hende  havde
           han 4 børn, hvoraf de 2 dog døde som små. Hans var nummer  3 i rækken.  Søsteren  Marie,  der
           var 3 år ældre, blev siden gift med gårdejer  Anders Espensen  i Stralsund.
             Efter  en fødsel den 27. juni  1826 døde hustruen  den 6. juli,  32 år gammel.  I kirkebogen
           findes bemærket,  at hun blev begravet  med tale og sang, hvad vistnok  skal tyde på en uregel-
           mæssig død;  men herom  vides intet.  Allerede  den  I. september  samme  år giftede  faderen  sig
           igen med den 28 år gamle Karen Larsdatter.
             I dette andet  ægteskab  blev der også født 4 børn,  hvoraf  igen de 2 døde som små. Voksne
           blev Lars Pedersen  og Karen  Margrethe  Pedersen.
             Hans har altså haft stedmoder  fra han var  2 år. Han blev konfirmeret  i Værløse  kirke den
           22. april 1838 og får følgende  vidnesbyrd;  Kundskaber:  tg, Opførsel:  god.
             I sin ungdom  har han åbenbart  tjent  rundt  på gårdene,  for da han i 1847 bliver soldat  i
           Helsingør,  kaldes  han  tjenestekarl.  Da han blev soldat  havde  han  en kæreste  i Farum.  Hun
           giftede sig dog med en anden, mens han var i krigen - siger overleveringen.
             "Visebogen"  er i lommeformat  og i læderbind.  Den indledes  som allerede  nævnt  med en
           række viser og senere følger nogle breve og lidt regnskab.  Dagbogsoptegnelserne  følger til sidst.
             Det hele er skrevet med en meget smuk håndskrift.  Denne  gotiske skrift er læst og "oversat"
           af lærer P. P. Hjeds,  Kerteminde,  der som født i Sønderjylland  har været meget  interesseret  i
           bogen. For det store arbejde,  han har udført,  fortjener  han familiens  tak.
             Oplysningerne  har  min  morbroder,  Laurits  Petersen,  Lille  Værløse,  indsamlet  forskellige
           steder.
             Dagbogen  foreligger  i det sprog, hvori den er affattet  og i det væsentlige  også med forfatte-
           rens tegnsætning  og stavning.  Man må altså forbavses  ikke alene over hans store iagttagelses-
           evne, men også over hans stilistiske,  ja, næsten  journalistiske  evner til at skildre  det, som han
           ser. Den mulighed  er til stede, at han selv kan være forfatter  til nogle af de sange, som bogen
           indeholder.
             Da Hans Pedersen  blev løsladt, begav han sig på hjemvejen;  men han blev syg undervejs  og
           blev indlagt  på lazarettet  i Fåborg,  lidende  af tyfus. Her døde han ifølge oplysninger  fra hærens
           arkiv den 9. november  1848 og blev begravet  på kirkegården  der i byen.
             På denne  kirkegård  blev der begravet  soldater  fra alle tre krigsår  og fra 1864. Gravene  lå
           rundt  på kirkegården  mellem  de andre  grave.  Men  i 1866 blev de alle sløjfede,  og der blev
           indrettet  en minde høj på den smukkeste  plet af kirkegården,  tæt ud til vandet.  Denne  findes
           endnu.  Midt på den er rejst et fælles mindesmærke  for de faldne,  og rundt  om ved højens fod
           findes der en mindeplade  for hver af de faldne  og døde soldater.  På en af dem står at læse
           H. P. Værløse, 2' fep.  J. Cpg.
             Byens og egnens befolkning  holder mindet  om de faldne soldater  i live og holder mindehøjen
           i smuk stand.  Hver Kr. Himmelfartsdag  er der mindefest  ved graven.  Soldaterforeningerne  går
           med faner i spidsen for et optog til graven,  hvor der bliver holdt tale og nedlagt  en krans.
             Selve "Visebogen"  blev efter hans død sendt til hans broder  Lars Pedersen,  som overlod den
           til sin ældste søn Laurits,  der igen har bestemt,  at den skal gå i arv til hans sønnesøn  Jørgen
           i Slangerup.
                                                                        L. Nielsen.

             Denne artikel er venligst overladt Historisk Forening af overlærer Lars Nielsen,
           Kerteminde.
   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22