Page 43 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

Hendes Majestæt dronningen med ledsagere ankommer til Flådestation Grønnedal med
Catalina PBY 6A . Flyet trækkes på land efter landing på vandet.
Arkivfoto Flyvestation Værløse.

nød socialt godt af amerikanernes velvil- for at ligge fladt i luften. Det er ligesom,
lige gæstfrihed. når et stykke plastic skal slippe et vådt un-
derlag. Der var masser af plads i flyet til
Et vigtigt fly fra ESK721 på Grønland at arbejde. Der var endda et bord i ven-
var fra starten Catalina amfibieflyet. Stan- stre side, hvor der lå kort til at navigere
dardbesætningen, når de fløj på Grønland, med. Men Catalinaen var sårbar. Den
bestod af mindst to piloter, en navigatør, havde bl.a. en slæbeantenne under maski-
en telegrafist, to teknikere og et antal ele- nen, som kunne sættes ud og trækkes op
ver. Når de fløj fra Narsarsuaq til Flåde- før landing. Dengang var det ikke ligesom
station Grønnedal, skulle de have en del i dag, hvor man bare kan dreje på nogle
gods med. Så fløj de med en minimums- knapper, og så er frekvensen sat ind.”
besætning, der bestod af to piloter, en tek-
niker og en telegrafist, siger Torben J. Ca- ”Det larmede forfærdeligt, når Catalina-
talinaen var specielt egnet til Grønlands en landede, det lød, som når man saver en
specielle geografi, da den var i stand til at træstamme gennem med en rundsav. Og
lande på vandet de fleste steder ved Grøn- så skulle man kunne det med at brække
lands kyst. understellet med hjulene fri af kabinen,
mens det var i luften. Det kunne være
”Det var fascinerende, når vi landede med frosset fast, hvis det var vådt, når det blev
Catalinaen på vandet med det store brus trukket op,” tilføjer Mogens.
af vand omkring os” siger Vagn. ”Eller En gang gik det næsten galt med Catali-
når flyet skulle lette, så tog det fart på, naen. Torben J. fik sig en forskrækkelse:
men det var trægt, indtil flyet var ”oppe ”På vej med Catalina fra Sdr. Strøm-
på trimmet” og det slap vandoverfladen fjord til Grønnedal var vi nær fløjet ind

41