Page 46 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

altid have Bloody Mary. Den anden fore- på skødet i flyet - undtagen mig. Jeg måtte
trak to fingre Whisky, 5 fingre vand og to undvære alt mit varme tøj på Grønland i
isterninger. Ved anden ombæring fik han en hel uge til almindelig morskab for de
tøris i stedet for istern. Den drink røg fa- andre.”
retruende. Skulle den mon være stærkere?
”Nej tak! Jeg ønsker lidt mere vand” var ”Tonen blandt personalet på Flyvestation
svaret”. Værløse var bramfri”, bekræfter Torben
K. med eftertryk. ”Den var ironisk og
Tonen og det sociale liv drillende, men det var kun for sjov. Og i
De skiftende flybesætninger betød, at alle modsætning til de andre værn bar vi ikke
lærte hinanden godt at kende både i luften hue, for det gik ikke med en hue, der fløj i
og på landjorden. luften, når et fly skulle i luften eller lande.
Flyturene forsøgte de at fordele fair, så En gang blev jeg overhalet af en major
alle fik en chance for at flyve til de steder, fra hæren, der var på besøg, som overfu-
hvor de ikke havde været før. sede mig med, hvad jeg bildte mig ind at
gå omkring ureglementeret påklædt. Der
Den specielle ESK721-tone beskriver kom så en officer fra flyvevåbnet, der af-
Vagn: ”Der var en god tone mellem per- brød og fortalte, at det skam var korrekt
sonalet på et fly. Alle kendte deres plads dér at gå uden hue.”
og udførte deres opgaver, men i enhver si- ”God tone, godt forhold”, supplerer Tor-
tuation gav hver enkelt en hånd med, hvor ben J. ”Vi, piloter og teknikere kunne gå
det var nødvendigt. Vi var aldrig i tvivl ud i byen sammen. Vi arbejdede sammen
om, at vi kunne regne med hinanden. Selv og skulle leve med hinanden og havde
når det gjaldt om at slæbe noget tungt. Af ikke den der hakkeorden som nye piloter
og til var det ret hårde opgaver. På et fly- ovre fra Jylland fra jagereskadrillerne. De
opgave følte vi ikke forskel på rang, kun havde et helt andet forhold. De fløj kun en
på definerede opgaver. Der var en slags
korpsånd, og vi tænkte ikke på hakkeor-
den. Der var altid en lille ”kamp” mellem
os i en besætning. Den bestod dog kun i,
at vi kunne drille hinanden lidt råt, men
alligevel hjerteligt.
Der var en gang på Grønland, hvor en
pilot havde bedt alle sørge for, at de fik
deres egen kuffert med i flyet. Ved afgang
stod én kuffert tilbage på startbanen. Det
var pilotens. Ha, ha! Den havde han selv
glemt at sørge for. De måtte vende om og
hente kufferten (…) Jeg satte også selv en
gang min kuffert ned i receptionen til de
andres efter en overnatning i Keflavik på
Afslapning i officersmessen.
Island. Ved afgang sad alle med en kuffert
Privat foto.

44