Page 39 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

sen, og så er det fristende at fortsætte med men to piloter og en mekaniker var også
at uddanne sig. Finn måtte fortsætte, fordi med på en rundflyvning, der foregik et par
han som hundefører ikke kunne aflevere gange om ugen med ”Icetrain”, en rute, der
sin hund, bagefter fik han en ny hund, og fik sit navn under isvintrene, hvor sunde
sådan fortsatte det igennem hele konsta- og bælter var tilfrosset, og hvor forsynin-
belperioden, til han begyndte på sergent- ger og materiel ikke kunne sejles mellem
skolen. Herefter var hans situation lige- landsdelene. Ruten var Værløse, Aalborg,
som de andres. Karup og Skrydstrup. Med ”Shuttle-
train” fløj de til Karup og retur primært
”Uddannelsen var alsidig,” fortæller med passagerer to gange dagligt mandag,
Egon: ”Engang sidst i 1960erne skulle vi fredag og senere også onsdag. Længere
mellemlande i Frankfurt. Vi havde pro- flyvninger til Grønland, Færøerne eller til
blemer med et instrument. Vi kunne ikke udlandet havde større besætninger. Efter
lande på US basen, som vi plejede, hvor flyvninger skulle der afspadseres. Det gav
amerikanerne altid var meget hjælpsom- skæve fridage.
me. Hos tyskerne var det meget anderle-
des. Ingen hjalp, og jeg måtte gøre al ar- ”En arbejdsdag begyndte og sluttede
bejdet selv. En tysker spurgte mig: ”Hvad på mærkelige tidspunkter,” finder Mo-
er du?” Jeg forklarede, at jeg var tekniker gens frem af erindringen. ”Det kunne fx
og maskinist, og at jeg reparerede instru- være fra kl. 7.36 til 16.18. Der skulle ikke
mentfejl.” stemples ind og ud, men tiderne blev over-
holdt. Der var en frokostpause og en kaf-
Igennem tiden har længden af den peri- fepause. En hangarofficer mente, at kaf-
ode, hvor man kunne regne med ansæt- fepausen blev lovligt lang og installerede
telse i Flyvevåbnet, været ændret flere en ringeklokke. Da var det helt sikkert, at
gange. Imens der var en ophobning af tiden ikke blev overholdt,” siger han og
teknikere i 1960erne, kunne de kun regne griner. ”Arbejdet foregik de første to år i
med ansættelse, til de var 35 år. Senere hangar nr. 7. Den var stor, og der kunne
blev dette forlænget til 45 år. Var en ansat være flere fly, som skulle igennem større
i Flyvevåbnet nået så langt, kunne han få opgaver. Efter 100 timers flyvetid skulle
en langtidskontrakt og søge om at blive et fly igennem et stort eftersyn. Siden ar-
tjenestemand for at fortsætte tjenesten til bejdede vi i hangar nr. 72, hvor der kun
pensionsalderen som 52-årig eller som se- var plads til et fly, der skulle igennem et
nere fastsat – 60-årig. tjek. Uniformen var brunlige flyverdrag-
ter. Der var en varm vinterdragt og en kø-
Arbejdsdage, arbejdsforhold og miljø ligere til om sommeren. Vi fik lønnen i en
Det var meget svært for informanterne brun papirspose.”
at beskrive en hverdag i et så varieret ar-
bejdsliv, hvor alle dage var forskellige, og Egon husker: ”ESK721 arbejdsområdet
2
hvor opgaverne skiftede gennem årene. lå syd for Hjortøgaard. Vores fly stod al-
Mest almindeligt var det, at teknikere ar- tid udendørs. Vi havde ikke hangarplad-
bejdede i hangaren, når de var i Værløse, ser nok. Her fløj vi fra. Jeg havde en over-

37