Page 35 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

matisk tildelt. De måtte ansøge, og først skurke med den afsatte statsminister
når deres ansøgning var blevet godkendt, D.G. Monrad som superskurken. Men
modtog de et diplom sammen med me- heller ikke militæret gik ram forbi, især
daljen, der kom i en lille hvid papæske. var de nationalliberale hårde i deres kri-
(Medaljen skulle bæres i et rødt og hvidt tik af militærets inkompetence. Uden-
bånd på venstre side af brystet. Det var rigspolitisk måtte Danmark ændre kurs
ikke tilladt at bære det rød-hvide bånd fra en aktiv til en passiv politik.
alene). Medaljen var personlig ejendom Næppe nogen krig, Danmark har delta-
og gik i arv til efterkommerne. get i, har haft så stor betydning for vo-
res nationale selvforståelse som den 2.
”Sårfeberen fra Dybbøl” slesvigske krig. Fra at have ageret aktivt
Sådan beskrev forfatteren Herman Bang udenrigspolitisk på linje med store na-
i sin roman ”Tine” danskernes reaktion tioner som Preussen og Østrig, betød de
på nederlaget. Fredstraktaten, som Dan- fem måneders krig og konstante tilbage-
mark underskrev i Wien den 30. oktober tog, at nationen kom i en alvorlig iden-
1864, gjorde ydmygelsen total. Danmark titetskrise. Hvordan skulle danskerne nu
måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauen- opfatte sig selv?
borg og mistede dermed to femtedele af Svaret blev, at Danmark og danskerne
landets areal. Den gamle grænse mellem skabte nogle forestillinger og myter om
Danmark og hertugdømmet Slesvig ved den lille, fredelige og indadvendte na-
Kongeåen blev Danmarks statsgrænse tion, hvor småt var godt og det lokale
mod syd. Samtidigt blev landets indbyg- mere værdifuldt end det globale. Godt
gertal næsten halveret. Nu var der kun hjulpet på vej af økonomisk fremgang
1.6 mio. borgere, før krigen var tallet 2.6 for landbruget og andelsbevægelsen
millioner. I de mistede landområder bo- blev danskerne bekræftet i, at små lokale
ede ca. 170.000, der var dansktalende. foretagender var bedre end store indu-
Nederlaget gjorde det klart for dan- strivirksomheder. Småt blev godt.
skerne, at Danmark nu var en småstat i Mottoet “Hvad udad tabes, skal indad
Europa. Ikke meget mere end en prik på vindes”, skabt af Hedeselskabet i dets
europakortet. kampagne for opdyrkning af den jyske
Tabet af hertugdømmerne var i begyn- hede, udtrykte denne indstilling i store
delsen økonomisk ødelæggende. Især dele af den toneangivende del af befolk-
tabet af Holsten ramte landbrug, handel ningen.
og industri hårdt. Men blot ti år efter Danmark blev politisk konsensussø-
1864 var der ikke længere nogen tyn- gende og undgik helst konflikter. At
gende krigsgæld. Især gav landbrugets Danmark var svagt, blev i den nye selv-
voksende eksport store indtægter til na- forståelse en fordel. Myten opstod, at
tionen. Danmark var et særligt demokratisk og
I årene lige efter krigens afslutning kom fredeligt land, til forskel fra fx den ag-
det til heftige og brutale politiske opgør gressive stormagt mod syd – Tyskland.
om, hvem der bar ansvaret for katastro- På mange måder har Danmark siden
fen. De nationalliberale blev fra mange 1864 stået i skyggen af den ydmygende
politiske sider opfattet som de største oplevelse, nederlaget var. Spørgsmålet

33