Page 40 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse
P. 40

gang arbejde ved C-54 dokken sydøst for blev lavet for 14 dage ad gangen, og så
          Lejren. En dok var et bygningsværk, hvor havde de en langtids- også. Vi havde selv
          et flys næse og motorer kunne trækkes ind lidt indflydelse på, hvordan det blev for-
          mellem to bygninger. Det var en kæmpe delt.(…) Vi havde ikke tilkaldevagter, men
          udendørs arbejdsstand, hvor man kunne de ringede rundt, når der skulle samles
          trække gardiner for, så det ikke blæser på en  hurtig  besætning.  Det  blev  efterhån-
          dem, der arbejder. Jeg arbejdede også et den  et  problem  med  Gulfstream,  for  da
          års tid i hangar 72, hvor en C- 47 kunne blev det for meget. Til sidst sagde vi stop.
          komme ind. I perioder fløj jeg 4 dage om Når vi vidste, at der skulle være en øvelse,
          ugen herhjemme, på Grønland, Færøer- så blev vi smede (teknikere) enige om at
          ne, Island og andre steder i udlandet. Jeg trække telefonstikket ud. De foreslog så,  3
          havde lange dage og afspadseringer.”    at de fik en tilkaldebesætning.”


          Fra lidt senere år fortæller Torben J.: ”Det Af  og  til  blev  de  ansatte  beordret  til  at
          var 24 timers job i 360 dage om året. Vi skifte  ansvarsområde.  Det  kunne  virke
          mødte normalt kl. 8 om morgenen og ar- lidt tilfældigt: ”Det var ikke altid smart
          bejdede til kl. 16 og fik frokost, hvordan at skifte arbejdsområder,” mener Søren:
          det  nu  passede.  Men  vi  kunne  blive  til- ”Det passede ikke altid til den uddannel-
          kaldt til de forskellige flyvninger på alle se, man havde fået. Folk blev kostet rundt.
          tider af døgnet. Da jeg kom ind i ESK721, Når nogle skulle skifte job, sagde man, at
          vedligeholdt  vi  selv  vores  flyvemaskiner nu havde rengøringskonen skubbet til tav-
          med  eftersyn  op  til  en  vis  størrelse  og len med sin kost, så brikkerne var faldet
          små reparationer, og så fløj vi med dem ned, og så havde hun hængt dem løst op.
          også. Vi havde vores egen lille hangar 72. Sådan følte vi det jo. Men vi tog det, som
          Der kunne lige være en C-47 der indeni. det var. Sådan var det nu engang. Office-
          Og udenfor en C-54 – dok. Vi havde en rer skal kunne bruges til alt.”
          lille petroleumsovn til at varme op med
          om vinteren, men det var koldt! Der var Personalet på Flyvestationen oplevede en
          også nogle dage, hvor der ikke var noget del  miljøsvineri  gennem  årene  set  med
          at lave, så gik vi lidt til hånde og lavede nutidens øjne:
          lidt småting som at reparere maling på et ”Miljøhensyn  tog  man  sig  ikke  af  den-
          fly eller andet. - Og så havde vi en døgn- gang i tresserne,” siger Mogens: ”Havde
          vagt også - vel hver 8. dag, vil jeg tro. Det vi  hænderne  snavsede  af  olie  hældte  vi
          kunne svinge lidt, hvordan det ellers pas- blot brændstof over dem. Så blev de helt
          sede med flyvninger. Der var en teknisk hvide og udtørrede. Brændstoffet løb blot
          officer og to mand og så nogle elever på ud  på  jorden.  Efter  normal  arbejdstid
          vagt. Og der var en pilot, der sad oppe på benyttedes den ene ende af hangaren til
          Hjortøgaard. Vi skulle bare lige lede fly skydebane. Var der overarbejde, var det
          ind, hvis der kom nogen, og så naturligvis pinefuldt at stå i hangaren pga. støj. Man
          lave service med lidt olie på osv. De havde brugte ikke høreværn – heller ikke ude på
          en stor tavle, hvor de planlagde besætnin- pladsen, når flyene startede og landede.
          gerne til de forskellige flyvemaskiner. Den Hver tredje måned fik vi undersøgt vores



                                                38
   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44   45