Page 40 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

gang arbejde ved C-54 dokken sydøst for blev lavet for 14 dage ad gangen, og så
Lejren. En dok var et bygningsværk, hvor havde de en langtids- også. Vi havde selv
et flys næse og motorer kunne trækkes ind lidt indflydelse på, hvordan det blev for-
mellem to bygninger. Det var en kæmpe delt.(…) Vi havde ikke tilkaldevagter, men
udendørs arbejdsstand, hvor man kunne de ringede rundt, når der skulle samles
trække gardiner for, så det ikke blæser på en hurtig besætning. Det blev efterhån-
dem, der arbejder. Jeg arbejdede også et den et problem med Gulfstream, for da
års tid i hangar 72, hvor en C- 47 kunne blev det for meget. Til sidst sagde vi stop.
komme ind. I perioder fløj jeg 4 dage om Når vi vidste, at der skulle være en øvelse,
ugen herhjemme, på Grønland, Færøer- så blev vi smede (teknikere) enige om at
ne, Island og andre steder i udlandet. Jeg trække telefonstikket ud. De foreslog så, 3
havde lange dage og afspadseringer.” at de fik en tilkaldebesætning.”

Fra lidt senere år fortæller Torben J.: ”Det Af og til blev de ansatte beordret til at
var 24 timers job i 360 dage om året. Vi skifte ansvarsområde. Det kunne virke
mødte normalt kl. 8 om morgenen og ar- lidt tilfældigt: ”Det var ikke altid smart
bejdede til kl. 16 og fik frokost, hvordan at skifte arbejdsområder,” mener Søren:
det nu passede. Men vi kunne blive til- ”Det passede ikke altid til den uddannel-
kaldt til de forskellige flyvninger på alle se, man havde fået. Folk blev kostet rundt.
tider af døgnet. Da jeg kom ind i ESK721, Når nogle skulle skifte job, sagde man, at
vedligeholdt vi selv vores flyvemaskiner nu havde rengøringskonen skubbet til tav-
med eftersyn op til en vis størrelse og len med sin kost, så brikkerne var faldet
små reparationer, og så fløj vi med dem ned, og så havde hun hængt dem løst op.
også. Vi havde vores egen lille hangar 72. Sådan følte vi det jo. Men vi tog det, som
Der kunne lige være en C-47 der indeni. det var. Sådan var det nu engang. Office-
Og udenfor en C-54 – dok. Vi havde en rer skal kunne bruges til alt.”
lille petroleumsovn til at varme op med
om vinteren, men det var koldt! Der var Personalet på Flyvestationen oplevede en
også nogle dage, hvor der ikke var noget del miljøsvineri gennem årene set med
at lave, så gik vi lidt til hånde og lavede nutidens øjne:
lidt småting som at reparere maling på et ”Miljøhensyn tog man sig ikke af den-
fly eller andet. - Og så havde vi en døgn- gang i tresserne,” siger Mogens: ”Havde
vagt også - vel hver 8. dag, vil jeg tro. Det vi hænderne snavsede af olie hældte vi
kunne svinge lidt, hvordan det ellers pas- blot brændstof over dem. Så blev de helt
sede med flyvninger. Der var en teknisk hvide og udtørrede. Brændstoffet løb blot
officer og to mand og så nogle elever på ud på jorden. Efter normal arbejdstid
vagt. Og der var en pilot, der sad oppe på benyttedes den ene ende af hangaren til
Hjortøgaard. Vi skulle bare lige lede fly skydebane. Var der overarbejde, var det
ind, hvis der kom nogen, og så naturligvis pinefuldt at stå i hangaren pga. støj. Man
lave service med lidt olie på osv. De havde brugte ikke høreværn – heller ikke ude på
en stor tavle, hvor de planlagde besætnin- pladsen, når flyene startede og landede.
gerne til de forskellige flyvemaskiner. Den Hver tredje måned fik vi undersøgt vores

38