Page 31 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

handlet godt, selv om de var krigsfanger.
Jens Olsen var en af de heldige, der kom
hjem fra krig og fangenskab uden at være
invalideret. Den 12. august 1864 var Jens
og hans soldaterkammerater tilbage i Kø-
benhavn efter en lang rejse fra fangelejren
i Schlesien.
Få dage senere nåede Jens hjem til Farum.
Han var i civil, uniformen skulle solda-
Portrætfotografier af Karen Kristine og terne aflevere straks, de kom til Køben-
Jens Olsen. Foto: Furesø Museer. havn. Jens blev modtaget med stor glæde
af Stine, der ventede deres førstefødte. De
pauserne forsøgte at muntre hinanden op havde ikke set hinanden i et halvt år.
med hygge og lejlighedsvis punch, fik de Hvordan Jens og Stine bearbejdede op-
en forsmag på krigens gru ved dystre kor- levelserne fra krigen, ved vi ikke meget
teger af flygtninge og sårede soldater, der om. Først 50 år senere fortæller Jens sin
krydsede deres vej. historie til sin søn, en historie, der hand-
I påskedagene havde Jens flere gange væ- ler meget om oplevelserne som soldat og
ret i kamp, set kammerater dø og blive krigsfange. Der er ingen tvivl om, at det
lemlæstet under de heftige fjendtlige bom- har svært for Jens at vende tilbage til hver-
bardementer. Den 18. april blev han sat til dagen, men det er ikke noget, han dvæler
at gøre tjeneste som forpost ved skanse nr. ved. Faktisk er det eneste, han fortæller
seks. Hele dagen var de danske soldater om dette, at det har været svært at vænne
udsat for et voldsomt bombardement, der sig til træskoene igen.
skød skanserne sønder og sammen. Da Stines tanker og følelser, mens Jens var
det efter seks timer pludseligt stoppede, væk, kender vi heller ikke noget til, men
sprang Jens og de andre soldater frem for at ængstelsen og uvisheden har været stor,
at møde fjenden med bajonetterne klar. siger sig selv. Dog ved vi, at Jens fik breve
Men overmagten var for stor, og han blev fra hende, men ikke hvad der stod i dem.
sammen med mange andre soldater taget Skolelæreren i Vassingerød havde nemlig
til fange. fået opsporet, hvilken lejr, de tilfangetag-
Trætte, sultne og tørstige blev Jens og de ne soldater, der kom fra byen, var blevet
andre tilfangetagne danske soldater beor- anbragt i. Fire dalere til hver fik han ind-
dret på march til Flensborg. Det hjalp lidt samlet, og dette beløb havde Stine forhø-
på humøret, at folk stod ved vejkanten og jet med otte dalere til Jens, plus breve. Om
uddelte mælk og øl til de udslidte solda- Jens kunne sende breve til hende, ved vi
ter. Efter en nat i Flensborg, fortsatte rej- ikke.
sen med tog til Hamborg og Berlin, hvor Jens og Stine nåede at få 33 år sammen. ix
stemningen mod danskerne var anderledes
fjendtlig. Rejsen endte i Schlesien, 50 km ’Uden mad og drikke duer helten ikke’
fra Østrig, hvor soldaterne blev indkvarte- De danske soldater levede ofte under
ret i nogle barakker i en fangelejr. Jens Ol- kummerlige forhold under krigen. Kulde
sen beretter i sin erindring, at de blev be-

29