Page 26 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

Det ville ikke være mærkeligt, hvis en på egne vegne, var i praksis ligestillede
fattig skovløberkone gjorde det samme. med mænd. Hvilket også betød, at de
Men – man skulle have tilladelse til det. holdtes ansvarlige – i modsætning til de
gifte kvinder. To af enkerne sendte en
Man kunne få mistanke om, at sogne- søn på egne vegne – bringeenken, der
fogedens kone i Slagslunde gjorde det skyldte hos købmanden, og den rige, der
samme, for i førnævnte sag om lejermål havde krongods i pant – begge kunne
og hærværk, som Hans Laurisen blev have mødt op uden værge, men de hav-
dømt for, havde han siddet og drukket de nok hver deres grunde til ikke at gøre
hos sognefogedens kone. Sognefoge- det. Retten tog ved kendelserne ikke so-
den, Ditlev From, havde 8. oktober 1661 ciale hensyn til fx fattige og syge, evt.
afleveret en skriftlig forklaring om det i nedslag i gæld eller anden hjælp måtte
retten: Hans Laurisen og den bortvegne, de elendige søge andetsteds. Sidste mu-
Per Pedersen, med nogle flere sad en lighed var at få rettens ord på, at man var
søndag eftermiddag imod aften her i hu- værdigt trængende og håbe, at fromme
set og drak nogle få kander øl, og som hjerters almisser var tilstrækkelige til at
det begyndte at mørknes og lys skulle opretholde livet.
tændes, bad hun dem gå hjem. Hun ville
ej længere have dem siddende. Så begæ-
rede de en kande øl, som de fik, den tog
de med dem.
Hærværket bestod i, at de bagefter havde
smadret tækkerens vinduer under hujen i Gurli Thuneby: Den store nøddesag,
og skrigen.
Årsskrift 1995, sm. Forf.: Mølleren i
Det lyder ikke som et almindeligt gæste-
Knardrup, Witherløse 2000, sm. Forf.:
bud hos sognefogedens.
Manden der købte salvegardebreve,
Witherløse 2003. Den anvendte ting-
Sammenfatning bog i denne artikel er: Ølstykke Herreds
Her er ikke omtalt arvesager, som sam-
Tingbog 1657-1661. Man kan finde de
men med gældssager var de hyppigst
enkelte sager under den angivne dato.
forekommende. ii Christen Osterssøn Veyle: Glossa-
Trods kvinders ringere retsstilling, var
rium Juridicum Danico-Norvegicum,
kvinderne her i Ølstykke herred ikke 1665/1977.
tilbageholdende med at kræve deres ret iii Samme som ovenfor s. 777.
eller møde frem og vidne. Kvinder kun- iv Esbern Friis´ optegnelser, Furesø Ar-
ne også sagsøge andre, hvis de følte sig
kiver.
uretfærdigt behandlede. Det så vi i sagen v Inger Dübeck: Købekoner og konkur-
om slagsmålet. rence, 1978, s. 334.
Om kvinden selv mødte frem eller send- vi Inger Dübeck (1978) s. 491f.
te en værge hang sammen med hendes vii Inger Dübeck (1978) s. 196.
ægteskabelige stilling: ugifte selvforsør-
gende kvinder og enker, der handlede

24