Page 21 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

langvarig og heftig svaghed i omkring differentiere på, fx var ”quindfolk” og
6 år. Hun led af hævelse og smerter i ”dannequinder” fra forskellige sociale
lemmerne og måtte for det meste holde lag. Det var almindeligt, at kvinder ikke
sengen pga. smerter. Forleden år havde blev nævnt ved deres navn i tingbogen,
hun anvendt en lille fædrene arv på læ- men fx som Peder Pedersens kvinde.
gen, som ganske ringe har hjulpet. Så Om denne kvinde blev udtalt på tinget
hun kunne intet tjene og havde ikke 6. november 1660, at Jachob Lou og
midler til underhold. På grund af tidens Peder Pedersens kvinde købte en gård
besværlighed kunne Peder Bunde selv i Lille Værløse i Peders fraværelse om-
ikke længere tage sig af hende, så hun kring St. Hans. Hendes mand, der åben-
ville komme i elendighed. Derfor begæ- bart var kommet tilbage, blev nu tiltalt,
rede præsten på den elendiges vegne, at fordi han hverken havde betalt stedsmål
kongens ridefoged, Tomes Holch, ville (indfæstningsafgift) eller landgilde for
bevilge den nødlidende pige et tings- gården. Sælgeren, Christen Hansen, var
vidne (en afskrift fra tingbogen), så hun også indkaldt, og hans forklaring tydede
dermed kunne få noget undsætning hos på, at manden var indforstået med købet.
fromme hjerter i sin ynkelige tilstand, Men fra første færd havde Peder Peder-
hvilket Gud vil berømme. Ridefogeden sen dog talt om, at han ikke ville blive
samtykkede på øvrighedens vegne og ved købet, men ville tilbage til sin egen
lod meddele, at hun kunne søge i Jesu gård. De 40 daler, der var givet i udbeta-
navn. ling, havde Christen Hansen tilbagebe-
Dette betød, at Lisebet fik præstens og talt ham i form af rug. På forespørgsel
øvrighedens tilladelse – og skriftligt be- forklarede han, at salget gik tilbage Mik-
vis derpå - til at gå rundt og tigge i Jesu kelsdag (29. september).
navn for at overleve. Hun var dermed Det er mærkværdigt, at en kvinde kunne
blevet en såkaldt værdigt trængende. købe en gård på mandens vegne – gan-
Lisebeth skulle nu forsørge sig selv på ske vist med en ny værge – og at man-
den eneste mulige måde: ved legalt tig- den derefter skulle hæfte for købet.
geri. Formentlig var det de særlige omstæn-
Hun kom til at tilhøre den store skare digheder, der overhovedet gjorde det
af de allerfattigste, det såkaldte pjalte- muligt: Fredsslutningen var knapt en
proletariat, som bestod af værdigt træn- måned gammel til St. Hans, manden var
gende og ikke-værdigt trængende. Folk fraværende – måske død - og tinget var
havde en moralsk forpligtelse til at yde stadig ude af funktion.
en almisse til de værdigt trængende, Visse steder i landet, fx i Værløse, ejede
mens man med loven i ryggen kunne bønderne selv bygningerne til gårdene,
jage enhver af de andre ud af byen. men ikke jorden. På dette tidspunkt var
den pågældende ejendom blevet pantsat
Quindfolk og dannequinder af kongen til Heinrich Müller, der via
”Quinde” var – som i dag – en helt neutral sin ridefoged, Morten Boesen, gjorde
betegnelse for et hunkønsvæsen af men- ejerens krav gældende overfor Peder Pe-
neskeracen. Men der var andre måder at dersen for den omtalte periode.

19