Page 16 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse

milepæle og andre brugssten, når vi over
1000 sten i alt.
Nu er de dog ikke alle fra Hareskoven, må-
ske et par hundrede. Vi ved nu, at Tibberup
Å var det område, hvor Ulrichs broer stod
tættest, og samtidig er Hareskoven et af
de steder, hvor der findes flest rillesten,
så her må være et sammenhæng. Ulrich
benyttede netop lange riller til at kløve
sine mange sten, men desværre stammer
mange af dem fra vore smukke stendysser,
Stendyssen ‘Tingstedet’ i Jonstrupvangsko- ca. 8 i vort område, som alle mangler sten
ven. På den store sten ses forarbejdet til en eller indeholder rester af rillesten.
lang broplanke. Kløvningen mislykkedes, da
Men det tænkte man vel ikke på dengang.
stenen ikke lod sig kløve som planlagt.
Man kendte ikke betydningen af eller al-
deren på de gamle ‘hedenske’ sten. Vi ved,
Hans alder anføres til 75 år, men ved at de stammer fra over 5 tusind år gamle
folketællingen 5 år tidligere, hvortil han
grave fra den yngre stenalder.
selv har oplyst sin alder, var han 76.
Derfor må vi formode, han nåede en al-
der af 81 år.
i
Ulrich satte mange sten for andre i lø- K.-E. Høgsbro: Vildtbanepæle i Odsherred,
Fra Holbæk Amt, Årbog 1985 s. 40.
bet af livet, - mon han selv fik én på sin ii
Breve til overjægermesteren, 1741-1763,
grav? 3323.107, Forst og Jagtsager, samt Overjæger-
mesteren, Om murede broer og stenkister 1767-
Efterregning 1778, 333.571, Rentekammeret, RA.
iii Artikler af E. Laumann Jørgensen i Årsskrift
Ser vi tilbage på Ulrichs indsats, var
for Hist. For. f. Værløse 1980 og 1997.
den ganske imponerende og betød store iv E. Laumann Jørgensen: Harreskovene, Her-
forbedringer på den tid. De mange sten, novs Forlag, 1984.
v
som blev brugt og dermed blev fjernet fra K.H. Østergaard: Kvaderstensteknik i Aar-
bog for nordisk Oldkynd. og Hist. 1962, samt
marker og skove, var vel også et frem-
Fl. Kaul og K. Krog: En lidet påagtet stenkløv-
skridt? - Lad os se på Ulrichs forbrug af ningsteknik i Aarbog for Nordisk Oldkynd. og
sten, selv om det er med en del usikkerhed. Hist. 1990. Carsten Carstensen: Fra marksten til
Ud fra de kendte stenarbejder kan man an- murværk i Nomus, Nordsj. Mus. For. 3/2004 og
Nick Svendsen: Hareskovens stenmonumenter i
slå antallet af stenpæle og planker til 1800
Witherløse, Årsskrift 2008.
stk. Hvis vi regner med, at der kunne laves vi J. H. Jønsson: Sten og Landskab, s. 40 og 44,
1 – 3 brugssten af hver kampesten dvs. 2 i udg. af Kroppedal Museum.
vii
gennemsnit, så kommer vi frem til Ulrichs Brolisten 1768-76, Om murede broer og sten-
kister, se note 2. Findes på: www.vaerloesehisto-
forbrug af større kampesten på 900 stk.
rie.dk
Men han lavede antagelig flere broer fra viii Esbern Friis: Blade af Farums Historiebog i
1778 – 84, og lægger vi dertil stenkisterne, 16-1700 tallet, udg. af Furesø Arkiver.

14