Page 17 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse
P. 17

Quindfolk på Ølstykke



                                  herredsting


                    - lige efter enevældens



                                    indførelse


                                                                     Af Gurli Thuneby


          Artikler i tidligere årsskrifter har handlet om sager fra det lokale herredsting, og i
          betragtning af kvindernes yderst ringe formelle retsstilling på den tid, er praksis i
          retssager om kvinder et emne, der trænger sig på.
          I denne artikel er det undersøgt, hvor tit og i hvilke sager kvinder optrådte på det
          lokale Ølstykke herredsting i Knardrup. Dette omfattede 8 sogne, nemlig: Farum,
          Ganløse, Måløv, Slagslunde, Smørum, Stenløse, Veksø og Værløse. Her gives ek-
          sempler på, hvilke sagstyper kvinderne var involveret i, og hvornår de personligt
          mødte frem i retten. Selv om retssager omhandlede kvinder, optrådte de ikke nød-
          vendigvis selv i retten. Lov og sædvane betød, at en værge førte sagen på deres
          vegne. På dette tidspunkt var Svenskekrigene 1658-1660 lige afsluttet, så en del
          kvinder var efterleversker, dvs. enker, der selv mødte i retten.
          Love og forordninger                    forordninger, som var blevet udstedt i
          Siden  landskabslovenes  tid  fra  1200- tidens løb. I 1652 skrev rådmanden i
          tallet var det kun frie, voksne, våben- Roskilde,  Christen  Osterssøn  Veylle,
          føre og  bosiddende mænd,  der havde en håndbog over de gældende love og
          adgang  til  tinge  (retssystemet).  Men forordninger  i  Danmark  og  Norge. ii
          kvinder var jo en del af samfundet, og Den  må have  været  tiltrængt,  for  der
          lovene omhandlede også dem, fx arve- var  ingen  formel  juridisk  uddannelse
          love, hvor den såkaldte broderpart var før i 1731. Det var disse love og for-
          dobbelt så stor som søsterparten. Dette ordninger, som herredsfogederne (læs:
          var utroligt nok gældende indtil 1856.  dommerne)  på  herredstingene  skulle
          Op til Danske Lov fra 1683 var det i rette sig efter.
          store  træk  de  gamle  landskabslove, Fra  landskabslovenes  tid  var  det  på-
          der  var  gældende,  hvor  Jyske  Lov budt, at selve sagens gang og afgørelse
          blev  den  dominerende.  Loven  blev straks  skulle  nedskrives  i  tingbogen.
          dog  udbygget med  mange forskellige Disse gamle tingbøger er gamle rets-

                     Udsnit af side 642 i Glossarium Juridicum Danico-Norvegicum.



                                                15
   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22