Page 20 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse
P. 20

Det  blev  til,  at  Morten  Jensen  skulle efter Recessen. Hverken pigen eller no-
          give Mette Pedersdatter 7 daler i ska- gen, der kunne svare på hendes vegne,
          debod, og dermed skulle de være venli- mødte op.
          gen og vel forligede, og efter denne dag Tirsdag 8. oktober indstævnede jørlun-
          være tilfredse med hver andre i ord og depræstens  fuldmægtig,  Swend  Gud-
          gerning.                                mand,  Margrete  Jensdatter  igen  og
          I denne sag føler en kvinde sig så for- meldte,  at  hun  ikke  alene  selv  burde
          urettet, at hun selv lægger sag an – mod betræde  sin  tjeneste,  men  tillige  den
          ægtemanden til kvinden, der har angre- anden, som hun modtog fæstepenge for
          bet hende. Hun får medhold, og man- en rum tid siden. Margrete mødte op og
          den til skadevolderen må betale bøden.  tog  til  genmæle.  Hun  svarede,  at  hun
                                                  ikke var stærk og god til tjeneste dette
          Pigebørn                                år, da hun har haft ondt i højre arm, så
          Præsten, Mester Peder i Værløse, blev hun kan ikke udstå at tjene i år.
          17. september 1661 indblandet i en sag Retten finder, at da hun ikke kan fragå,
          om en tjenestepige. Klageren var præ- at hun har tjent og oppebåret fæstepen-
          sten i Jørlunde, Siverts Anderssen, som ge af den hæderlige, gudfrygtige dan-
          følte sig snydt af en tjenestepige, hans nekvinde, Anne Hr. Siverts i Jørlunde,
          hustru  havde  hyret.  Pigen,  Margrete dømmes hun til at indstille sig udi de
          Jensdatter, tjente hos Andreis Hansen, hæderlige godtfolks tjeneste og forhol-
          sognefogeden i Værløselille, men skul- de sig troligen, kristeligen og vel.
          le  begynde  i  Jørlunde  præstegård  til Hverken  pigens  vidnesbyrd  eller  vær-
          Mikkelsdag  og  havde  fået  fæstepenge løsepræstens brev gjorde nogen forskel
          på forhånd. Siden havde hun undslået i  denne  sag,  men  hun  stillede  selv  op
          sig og lovet at skaffe en stedfortræder, i retten og blev ikke nægtet at tale sin
          men det havde hun nu også undslået sig sag.
          for. To gange har hun forsøgt at levere Dette  hang  sammen  med,  at  hun  var
          fæstepengene  tilbage  på  underfundige ugift  og  selvforsørgende,  og  i  praksis
          måder. Første gang under søndagspræ- fraveg man reglerne om værge i disse
          dikenen, hvor hun kastede pengene på tilfælde  af  selv  samme  årsag.  Økono-
          bordet  i  stuen,  men  han  sendte  dem miske  omstændigheder  vejede  tungt,
          straks  tilbage.  Anden  gang,  en  må- og retten ville ikke kræve en værge for
          neds  tid  efter,  da  han  også  forrettede selvforsørgende kvinder, der kun hand-
          sit embede, fik hun en lille dreng til at lede på egne vegne. I den næste sag ser
          aflevere pengene samt et brev fra Me- vi, hvor langt begrebet selvforsørgelse
          ster  Peder  i  Værløse.  Værløsepræsten kunne strækkes.
          skrev, at hun ikke kunne komme i tje-
          neste hos jørlundepræsten, fordi hendes Peder Bunde i Stenløse mødte op 3. sep-
          far selv havde behov for hende. Siverts tember 1661 med en skrivelse fra præ-
          Anderssen mente, at det ikke var grund sten,  Hans  Hansen  Windekilde.  Skri-
          til opsigelse, men håbede, at hun ville velsen handlede om Bundes stifdatter,
          tiltræde sin tjeneste eller blive straffet Lisebet Laurisdatter, som havde lidt af



                                                18
   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25