Page 25 - Årsskrift 2014 fra Historisk Forening Værløse
P. 25

Frederik  3.  som  enevældig  arvekonge, ridefogeden.  Hvis  han  ikke  fik  denne,
          dette skulle foregå 8 dage efter. Det var og der her på tinge ved dannemænd blev
          Knud Worm, herredsfoged, Michel Han- bevist, at han havde holdt øltapning og
          sen, Farum og Ditlev From, sognefoged krohold  imod  Recessen,  så  skulle  han
          i Slagslunde. Det kvindelige tvist i dette dømmes efter loven.
          var, at der i disse arveregler stod skrevet: Der  er  formentlig  en  god  grund  til,  at
          ”… paa Mande och Quinde linnie…”.       han  blander  sin  kone  ind  i  sagen,  for
          Bortset fra de tilfælde, hvor enker måt- ifølge Inger Dübeck var det fra gammel
          te møde op, var det mændene, der blev tid  ”kroersker”,  der  stod  for  udskænk-
          indkaldt. Selv om det, hvad købmands- ningen,  og  han  kunne  næppe  passe  sit
          gælden angik, højst sandsynligt har væ- arbejde og holde kro på samme tid. Iføl-
          ret ”madmor”, der har stået for indkø- ge  gammel  hævd  fik  kroerskerne  hver
          bene. Dette hang sammen med en anden tyvende  tønde  gratis  fra  den  brygger,
          form for retslig sædvane: Hvis manden hun brugte. I København blev det efter-
          stiltiende accepterede, at konen foretog hånden til hver tiende, dels fordi kroer-
          indkøb,  blev  han  stillet  til  ansvar  for skerne krævede det som en ret, dels fordi
          gælden. Hvis han ikke ville tolerere, at bryggerne af skræk for at miste kunder
          konen  stiftede  gæld,  skulle  dette  lyses overbød hinanden. Det blev dog ændret
          på tinge, så alle var advaret om at sælge til den gamle ordning i 1675.  vi
          hende noget. Dette skete formentlig kun Dette  hænger  også  sammen  med,  at
          i meget sjældne tilfælde. Med andre ord: kvinder  kunne  være  næringsdrivende:
          Kvinden havde sædvanligvis en vis rå- ”Soldaterkoner og –enker måtte jævnligt
          deret over det fælles bo – uden at kunne bidrage til familiens underhold, fx ved at
          blive stillet til ansvar.               brygge eller udskænke øl.” vii

          Kroersker
          Selv  om  ulovligt  krohold  var  en  af  de
          forseelser, der påkaldte sig øvrighedens
          opmærksomhed, var der kun én sag om
          dette i perioden.  Den 1. oktober 1661
          blev Morten Andresen fra Ganløse tiltalt
          for dette. Han mødte og foregav, at ride-
          fogeden havde tilladt ham undertiden at
          sælge en tønde øl. For han var en fattig
          mand – og skovløber – og kunne i den
          onde tid trænge til hjælp. Derfor havde
          han og hans hustru med deres små ufødte
          børn (børn uden føde) gjort det for at få
          til livets ophold. Han begærede ydmygt,
          at øvrigheden ville have hans ringe vil-
                                                  Billedet skal forestille at være fra 1600-tallet.
          kår  i  betænkning.  Han  ville  i  morgen,
                                                  Det er en af Poul Steffensens illustrationer til
          som er onsdag, bede om formildelse hos
                                                      Carit Etlars Gjøngehøvdingen, 1909.

                                                23
   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30